Jobho 21
1 Ipapo Jobho akapindura akati:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Teereresa mashoko angu; uku ngakuve kunyaradza kwaunondipa.
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Ndiitire mwoyo murefu ndichitaura hangu, uye kana ndapedza kutaura, urambe uchiseka hako.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 “Ko, kunyunyuta kwangu kwakanangana nomunhu here? Ndingatadza seiko kuora mwoyo?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 Nditarire ushamiswe; ufumbire muromo wako noruoko.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 Ndinotya, pandinofunga izvi; kudedera kunobata muviri wangu.
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Nemhaka yeiko vakaipa vachirarama, vachikwegura uye vachiwedzerwa simba?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Vanoona vana vavo vachikura ivo vachiri vapenyu, zvizvarwa zvavo pamberi pavo.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Misha yavo igere zvakanaka uye haina chainotya; shamhu yaMwari haisi pamusoro pavo.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Hando dzavo hadzikonewi kubereka, mhou dzavo dzinobereka mhuru dzisingasvodzi.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Vanobudisa vana vavo seboka ramakwai; vapwere vavo vanopembera vachitamba.
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Vanoimba vachiridzirwa tambureni nembira; vanofarira kurira kwenyere.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Kunyange zvakadaro vanoti kuna Mwari, ‘Tisiyei takadaro! Hatina hanya nokuziva nzira dzenyu.
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Wamasimba Ose ndianiko, kuti timushumire? Tinowaneiko kana tikamunamata?’
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 Asi kubudirira kwavo hakusi mumaoko avo, naizvozvo ndinomira kure nerangano yevakaipa.
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 “Kunyange zvakadaro, kanganiko kanodzimwa mwenje wevakaipa? Kanganiko vachiwirwa nenjodzi, magumo anotarwa naMwari mukutsamwa kwake?
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Vanofanana namakoto anopeperetswa nemhepo runganiko, sehundi inokukurwa nedutu?
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Zvinonzi, ‘Mwari anochengetera vana vomunhu kutongwa.’ Ngaamutsive iye amene, kuitira kuti agozviziva!
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 Meso ake pachake ngaaone kuparadzwa kwake; iye ngaanwe kutsamwa kwoWamasimba Ose.
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Nokuti ane hanya yeiko nemhuri yaanosiya shure, mwedzi yaakagoverwa zvoyopera?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 “Ko, pane munhu angagona kudzidzisa ruzivo kuna Mwari here, iye achitonga kunyange vari pamusoro-soro?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Mumwe munhu anofa achine simba rake rizere, akachengetedzeka uye akagadzikana,
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 muviri wake wakagwinya, mapfupa ake azere nomwongo.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Mumwe munhu anofa ane shungu dzomwoyo, asina kumbonakidzwa nezvipi zvazvo zvakanaka.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Vanovata muguruva pamwe chete, uye honye dzinovafukidza vose.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 “Ndinoziva chose zvamunofunga, iwo mano amungandikanganisa nawo.
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Imi munoti, ‘Imba yomunhu mukuru iripiko zvino, iwo matende aigarwa navanhu vakaipa?’
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 Hauna kumbobvunza vafambi vaya here? Hauna kuva nehanya nenhoroondo dzavo here,
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 dzokuti munhu akaipa anodarikwa pazuva renjodzi, kuti anorwirwa pazuva rokutsamwa?
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 Ndianiko anotsoropodza mafambiro ake pachena? Ndianiko anomuripira pane zvaakaita?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Iye anotakurwa achiendeswa kuguva, uye rinda rake rinorindwa.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Ivhu romunhika rinotapira kwaari; vanhu vose vanomutevera, uye anotungamirirwa navazhinji vasingaverengeki.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 “Saka mungandinyaradza sei nezvisina maturo? Hapana chasara pakupindura kwenyu asi nhema dzoga!”
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
