Jobho 21
1 Ipapo Jobho akapindura akati:
Men Job svarede og sagde:
2 “Teereresa mashoko angu; uku ngakuve kunyaradza kwaunondipa.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Ndiitire mwoyo murefu ndichitaura hangu, uye kana ndapedza kutaura, urambe uchiseka hako.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 “Ko, kunyunyuta kwangu kwakanangana nomunhu here? Ndingatadza seiko kuora mwoyo?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Nditarire ushamiswe; ufumbire muromo wako noruoko.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Ndinotya, pandinofunga izvi; kudedera kunobata muviri wangu.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Nemhaka yeiko vakaipa vachirarama, vachikwegura uye vachiwedzerwa simba?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Vanoona vana vavo vachikura ivo vachiri vapenyu, zvizvarwa zvavo pamberi pavo.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Misha yavo igere zvakanaka uye haina chainotya; shamhu yaMwari haisi pamusoro pavo.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Hando dzavo hadzikonewi kubereka, mhou dzavo dzinobereka mhuru dzisingasvodzi.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Vanobudisa vana vavo seboka ramakwai; vapwere vavo vanopembera vachitamba.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Vanoimba vachiridzirwa tambureni nembira; vanofarira kurira kwenyere.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Kunyange zvakadaro vanoti kuna Mwari, ‘Tisiyei takadaro! Hatina hanya nokuziva nzira dzenyu.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Wamasimba Ose ndianiko, kuti timushumire? Tinowaneiko kana tikamunamata?’
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Asi kubudirira kwavo hakusi mumaoko avo, naizvozvo ndinomira kure nerangano yevakaipa.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 “Kunyange zvakadaro, kanganiko kanodzimwa mwenje wevakaipa? Kanganiko vachiwirwa nenjodzi, magumo anotarwa naMwari mukutsamwa kwake?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Vanofanana namakoto anopeperetswa nemhepo runganiko, sehundi inokukurwa nedutu?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Zvinonzi, ‘Mwari anochengetera vana vomunhu kutongwa.’ Ngaamutsive iye amene, kuitira kuti agozviziva!
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Meso ake pachake ngaaone kuparadzwa kwake; iye ngaanwe kutsamwa kwoWamasimba Ose.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Nokuti ane hanya yeiko nemhuri yaanosiya shure, mwedzi yaakagoverwa zvoyopera?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 “Ko, pane munhu angagona kudzidzisa ruzivo kuna Mwari here, iye achitonga kunyange vari pamusoro-soro?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Mumwe munhu anofa achine simba rake rizere, akachengetedzeka uye akagadzikana,
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 muviri wake wakagwinya, mapfupa ake azere nomwongo.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Mumwe munhu anofa ane shungu dzomwoyo, asina kumbonakidzwa nezvipi zvazvo zvakanaka.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Vanovata muguruva pamwe chete, uye honye dzinovafukidza vose.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 “Ndinoziva chose zvamunofunga, iwo mano amungandikanganisa nawo.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Imi munoti, ‘Imba yomunhu mukuru iripiko zvino, iwo matende aigarwa navanhu vakaipa?’
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Hauna kumbobvunza vafambi vaya here? Hauna kuva nehanya nenhoroondo dzavo here,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 dzokuti munhu akaipa anodarikwa pazuva renjodzi, kuti anorwirwa pazuva rokutsamwa?
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Ndianiko anotsoropodza mafambiro ake pachena? Ndianiko anomuripira pane zvaakaita?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Iye anotakurwa achiendeswa kuguva, uye rinda rake rinorindwa.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Ivhu romunhika rinotapira kwaari; vanhu vose vanomutevera, uye anotungamirirwa navazhinji vasingaverengeki.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 “Saka mungandinyaradza sei nezvisina maturo? Hapana chasara pakupindura kwenyu asi nhema dzoga!”
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
