Jobho 18

1 Ipapo Bhiridhadhi muShuhi akapindura akati:

Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2 “Muchapedza kutaura uku riiniko? Chimbonyatsofungai, ipapo tigotaurirana hedu.

Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3 Tinobatirweiko semombe uye tichionekwa samapenzi pamberi penyu?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?

4 Iyewe unozvibvamburanya mukutsamwa kwako, nyika ingasiyiwa nokuda kwako here? Kana matombo angafanira kubviswa panzvimbo yawo here?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5 “Mwenje weakaipa unodzimwa; murazvo womoto wake unopera kupisa.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6 Chiedza chiri mutende rake chinova rima; mwenje uri parutivi pake unodzima.

Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7 Simba renhambwe dzake rinorukutika; mano ake pachake anomuwisira pasi.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;

8 Tsoka dzake dzinomuwisira mumumbure, uye anodzungaira ari mumaburi awo.

thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,

9 Musungo unomubata chitsitsinho; rugombe runomubatisisa.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10 Chishwe chakavanzwa muvhu nokuda kwake; musungo wakaradzikwa munzira yake.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;

11 Kutyisa kunomuvhundutsa kumativi ose, uye kunomuteverera panhambwe dzake dzose.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12 Pfumvu inomudokwairira; njodzi yakamugaririra paanowa.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:

13 Inodya zvikamu zveganda rake; dangwe rorufu rinopedza mitezo yake.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14 Anodzurwa kubva patende raanovimba naro agoendeswa kuna mambo anotyisa kwazvo.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15 Moto unogara mutende rake; safuri inopisa inoparadzirwa pamusoro pougaro hwake.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;

16 Moto unogara mutende rake; uye matavi ake anosvava kumusoro.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17 Kurangarirwa kwake kunopera panyika; haana zita munyika.

hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;

18 Anobviswa pachiedza achiendeswa murima, uye anodzingwa panyika.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19 Haana mwana kana chizvarwa chinotevera pakati pavanhu vokwake, hakuna akasara kwaaimbogara.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20 Varume vokumavirira vakakatyamara namagumo ake; varume vokumabvazuva vakabatwa nokutya kukuru.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21 Zvirokwazvo, ndizvo zvakaita ugaro hwomurume akaipa; iyoyi ndiyo nzvimbo yomunhu asingazivi Mwari.”

Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!