Jobho 15
1 Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Ko, munhu akachenjera angapindura zvisina njere here, kana kuzadza dumbu rake nemhepo inopisa yokumabvazuva?
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Ko, angakakavara namashoko asina maturo, kana namashoko asina basa here?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 Asi unotorwisa umwari uye unodzivisa kunamata Mwari.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Chivi chako chinorunzira muromo wako; uye unotevera rurimi rwavanyengeri.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Muromo wako pachako ndiwo unokupa mhosva, kwete wangu, miromo yako pachako inokupupurira zvakaipa.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 “Ko, ndiwe munhu wakatanga kuzvarwa here? Ko, iwe wakazvarwa makomo asati avapo here?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Unoteererawo here panokurukurwa mazano aMwari? Unoti uchenjeri ndohwako woga kanhi?
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Chiiko chaunoziva chatisingazivi isu? Kunzwisisa kwaunako ndokweiko kwatisinawo isu?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 Vane bvudzi rakachena navatana vakwegura vari kudivi redu, varume vatochembera kupinda baba vako.
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Ko, kunyaradza kwaMwari hakuna kukukwanira here, iro shoko rakataurwa kwauri zvine unyoro?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Ko, mwoyo wako wakurasireiko, uye meso ako anobwairireiko,
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 zvokuti unoitira Mwari hasha ugobudisa mashoko akadai kubva mumuromo mako?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 “Munhu chiiko, zvokuti angava akanaka, kana munhu akazvarwa nomukadzi, kuti angava akarurama?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Kana Mwari akasavimba navatsvene vake, kunyange dai matenga akasava akachena pamberi pake,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 ko, kuzoti munhu, ane uori uye akaora, anonwa zvakaipa semvura!
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 “Nditeerere ndigokutsanangurira; rega ndikuudze zvandakaona,
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 zvakataurwa navanhu vakachenjera, vasingavanzi chinhu chavakagamuchira kubva kumadzibaba avo,
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 ivo voga vakapiwa nyika pasina mutorwa akapfuura napakati pavo:
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Murume akaipa anotambudzika nokurwadziwa pamazuva ake ose, makore ose outsinye akachengeterwa iye.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 Maungira anotyisa anozadza nzeve dzake; pazvinenge zvaita sezvakanaka, vapambi vanomurwisa.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Anorasikirwa netariro yokupunyuka parima; munondo ndiwo waakatarirwa.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Anofamba-famba achiita sechokudya zvamagora; anoziva kuti zuva rerima raswedera.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 Kutambudzika nokurwadziwa zvinomuzadza nokutya; zvinomukunda, samambo agadzirira kurwisa,
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 nokuti anokungira Mwari chibhakera chake uye anozvikudza pamusoro paWamasimba Ose,
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 achimhanyira kwaari asingatyi ane nhoo hobvu, yakasimba.
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 “Kunyange chiso chake chakafukidzwa namafuta uye chiuno chake chakafuta nenyama,
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 iye achagara mumaguta akaparadzwa nomudzimba dzisingagarwi nomunhu, dzimba dzokoromoka kuva marara.
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Haachazovazve mupfumi uye pfuma yake haingagari, kana nepfuma yake haingazadzi nyika.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Haangapunyuki rima; murazvo uchasvavisa mabukira ake, uye kufema kwomuromo waMwari kuchamurasira kure.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Ngaarege kuzvinyengera nokuvimba nezvisina maturo, nokuti haana chaachawana pazviri.
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Acharipirwa zvakazara nguva yake isati yasvika, uye matavi ake haangawandi.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Achafanana nomuzambiringa wabvisirwa mazambiringa asati aibva, kufanana nomuti womuorivhi wodonhedza maruva awo.
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Nokuti ungano yavasingadi Mwari ichashaya zvibereko, uye moto uchaparadza matende avaya vanofarira fufuro.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Vanobata mimba yokutambudzika vagozvara zvakaipa; dumbu ravo rinogadzira kunyengera.”
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
