Jobho 15
1 Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Ko, munhu akachenjera angapindura zvisina njere here, kana kuzadza dumbu rake nemhepo inopisa yokumabvazuva?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 Ko, angakakavara namashoko asina maturo, kana namashoko asina basa here?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Asi unotorwisa umwari uye unodzivisa kunamata Mwari.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Chivi chako chinorunzira muromo wako; uye unotevera rurimi rwavanyengeri.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Muromo wako pachako ndiwo unokupa mhosva, kwete wangu, miromo yako pachako inokupupurira zvakaipa.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 “Ko, ndiwe munhu wakatanga kuzvarwa here? Ko, iwe wakazvarwa makomo asati avapo here?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Unoteererawo here panokurukurwa mazano aMwari? Unoti uchenjeri ndohwako woga kanhi?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Chiiko chaunoziva chatisingazivi isu? Kunzwisisa kwaunako ndokweiko kwatisinawo isu?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Vane bvudzi rakachena navatana vakwegura vari kudivi redu, varume vatochembera kupinda baba vako.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Ko, kunyaradza kwaMwari hakuna kukukwanira here, iro shoko rakataurwa kwauri zvine unyoro?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Ko, mwoyo wako wakurasireiko, uye meso ako anobwairireiko,
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 zvokuti unoitira Mwari hasha ugobudisa mashoko akadai kubva mumuromo mako?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 “Munhu chiiko, zvokuti angava akanaka, kana munhu akazvarwa nomukadzi, kuti angava akarurama?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Kana Mwari akasavimba navatsvene vake, kunyange dai matenga akasava akachena pamberi pake,
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 ko, kuzoti munhu, ane uori uye akaora, anonwa zvakaipa semvura!
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 “Nditeerere ndigokutsanangurira; rega ndikuudze zvandakaona,
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 zvakataurwa navanhu vakachenjera, vasingavanzi chinhu chavakagamuchira kubva kumadzibaba avo,
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 ivo voga vakapiwa nyika pasina mutorwa akapfuura napakati pavo:
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Murume akaipa anotambudzika nokurwadziwa pamazuva ake ose, makore ose outsinye akachengeterwa iye.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Maungira anotyisa anozadza nzeve dzake; pazvinenge zvaita sezvakanaka, vapambi vanomurwisa.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Anorasikirwa netariro yokupunyuka parima; munondo ndiwo waakatarirwa.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Anofamba-famba achiita sechokudya zvamagora; anoziva kuti zuva rerima raswedera.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Kutambudzika nokurwadziwa zvinomuzadza nokutya; zvinomukunda, samambo agadzirira kurwisa,
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 nokuti anokungira Mwari chibhakera chake uye anozvikudza pamusoro paWamasimba Ose,
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 achimhanyira kwaari asingatyi ane nhoo hobvu, yakasimba.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 “Kunyange chiso chake chakafukidzwa namafuta uye chiuno chake chakafuta nenyama,
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 iye achagara mumaguta akaparadzwa nomudzimba dzisingagarwi nomunhu, dzimba dzokoromoka kuva marara.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Haachazovazve mupfumi uye pfuma yake haingagari, kana nepfuma yake haingazadzi nyika.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Haangapunyuki rima; murazvo uchasvavisa mabukira ake, uye kufema kwomuromo waMwari kuchamurasira kure.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 Ngaarege kuzvinyengera nokuvimba nezvisina maturo, nokuti haana chaachawana pazviri.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Acharipirwa zvakazara nguva yake isati yasvika, uye matavi ake haangawandi.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Achafanana nomuzambiringa wabvisirwa mazambiringa asati aibva, kufanana nomuti womuorivhi wodonhedza maruva awo.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Nokuti ungano yavasingadi Mwari ichashaya zvibereko, uye moto uchaparadza matende avaya vanofarira fufuro.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Vanobata mimba yokutambudzika vagozvara zvakaipa; dumbu ravo rinogadzira kunyengera.”
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
