Jobho 10
1 “Ndinosema upenyu hwangu chaihwo, naizvozvo ndicharega kunyarara pakunyunyuta kwangu ndigotaura mukushungurudzika kwemwoyo wangu.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Ndichati kuna Mwari: Musandiwanira mhosva asi mundiudze mhaka yangu nemi.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Ko, kundimanikidza kunokufadzai, kuti muzvidze basa ramaoko enyu, muchinyemwerera kurangano dzavakaipa here?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
4 Ko, imi muna meso enyama here? Munoona sokuona kunoita munhu anofa here?
Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Ko, mazuva enyu akaita seavaya vanofa, kana makore enyu samakore omunhu,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
6 kuti muongorore mhosva yangu uye mutsvage chivi changu,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 kunyange muchiziva kuti handina mhosva, uye kuti hakuna anogona kundinunura paruoko rwenyu here?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
8 “Maoko enyu akandiumba uye akandigadzira. Zvino modzoka kuzondiparadza here?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Rangarirai kuti makandiumba sevhu. Zvino mondidzoserazve kuvhu here?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Hamuna kundidurura somukaka here uye mukandigwambisa sechizi,
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 mukandifukidza neganda nenyama mukandisonanidza pamwe chete namapfupa namarunda here?
iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Makandipa upenyu mukandinzwira ngoni, uye nehanya yenyu mukachengeta mweya wangu.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
13 “Asi izvi ndizvo zvamakaviga mumwoyo menyu, uye ndinoziva kuti izvi zvaiva mupfungwa dzenyu.
og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Kana ndakatadza, imi maizenge makanditarisa, uye hamaizotendera kudarika kwangu kuti kurege kurangwa.
Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Kana ndine mhosva, ndine nhamo! Kunyange dai ndisina mhosva, handingasimudzi musoro wangu, nokuti ndizere nenyadzi uye ndakanyura mukutambudzika kwangu.
I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Kana ndikasimudza musoro wangu, imi munondironda sezvinoita shumba, uyezve munoratidza simba renyu rinotyisa pamusoro pangu.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Munouya nezvapupu zvenyu zvitsva kuzondipomera mhosva uye munowedzera hasha dzenyu pamusoro pangu, hondo dzenyu dzinondirwisa, mapoka namapoka.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “Ko, zvino makandibudisirei mudumbu? Ndinoshuva kuti dai ndakafa hangu pasati pava neziso randiona.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
19 Dai chete ndakanga ndisina kumbovapo hangu, kana kuti ndakatakurwa ndichiendeswa kubwiro ndichangobva mudumbu ramai vangu!
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Ko, mazuva angu haasi mashoma ava kutopera here? Ibvai kwandiri kuti ndimbofara hangu kwakanguva,
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 ndisati ndaenda kusingadzokwi, kunyika yerima nomumvuri wakadzama,
før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 kunyika yerima guru, yomumvuri wakadzama nenyonganyonga, iko kunoti kunyange chiedza chakangofanana nerima.”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
