Књига пророка Захарије 2

1 Опет подигох очи своје и видех, и гле, човек, и у руци му уже мерачко.

Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!

2 И рекох: Куда идеш? А он ми рече: Да измерим Јерусалим да видим колика му је ширина и колика му је дужина.

Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.

3 И гле, анђео који говораше са мном изађе, и други анђео изађе му на сусрет.

Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

4 И рече му: Трчи. Говори оном младићу и реци: Јерусалимљани ће се населити по селима ради мноштва људи и стоке што ће бити у њему.

Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.

5 И ја ћу му, говори Господ, бити зид огњен унаоколо и бићу за славу усред њега.

Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Herlighed midt i den.

6 Еј, еј, бежите из земље северне, говори Господ, јер вас разасух у четири ветра небеска, говори Господ.

Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger Herren; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger Herren.

7 Еј Сионе, који седиш код кћери вавилонске, избави се.

Ve! Zion, red dig, du, som bor hos Babels Datter!

8 Јер овако вели Господ над војскама: За славом посла ме к народима, који вас опленише; јер ко тиче у вас, тиче у зеницу ока Његовог.

Thi saa siger den Herre Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.

9 Јер ево, ја ћу махнути руком својом на њих, и биће плен слугама својим, и познаћете да ме је послао Господ над војскама.

Thi se, jeg svinger min Haand over dem, og de skulle blive et Bytte for dem, som tjente dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig.

10 Певај и весели се, кћери сионска, јер ево ја идем и наставаћу усред тебе, говори Господ.

Syng og vær glad, du Zions Datter! thi se, jeg kommer og vil bo i din Midte, siger Herren.

11 И многи ће се народи прилепити ка Господу у тај дан, и биће ми народ, и ја ћу наставати усред тебе, и познаћеш да ме је послао к теби Господ над војскама.

Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til Herren paa den Dag, og de skulle blive mig et Folk, og jeg vil bo i din Midte, og du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til dig.

12 И Господ ће наследити Јуду, свој део, у земљи светој, и опет ће изабрати Јерусалим.

Og Herren skal tage Juda som sin Del til Eje paa den hellige Jordbund, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem.

13 Нека ћути свако тело пред Господом, јер уста из светог стана свог.

Stille, alt Kød, for Herrens Ansigt; thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.