Псалми 81
1 Радујте се Богу, који нам даје крепост; покликујте Богу Јаковљевом.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Подигните песме, дајте бубањ, слатке гусле са псалтиром.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Трубите о мени у трубу, о уштапу ради празника нашег.
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Јер је такав закон у Израиља, наредба од Бога Јаковљевог.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 За сведочанство постави Јосифу ово, кад иђаше на земљу мисирску. Језик, ког не знах, чух!
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 "Уклонио сам рамена његова од бремена, руке његове опростише се котарица.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 У невољи си ме зазвао, и избавих те, услиших те усред грома, на води Мериви искушах те.
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Слушај, народе мој, и засведочићу ти, Израиљу, о кад би ме послушао:
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Да не буде у тебе туђег бога, и богу страном немој се клањати.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Ја сам Господ, Бог твој, који сам те извео из земље мисирске; отвори уста своја, и ја ћу их напунити.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Али не послуша народ мој глас мој, Израиљ не мари за ме.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 И ја их пустих на вољу срца њихова, нека ходе по својим мислима.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 О кад би народ мој слушао мене, и синови Израиљеви ходили путевима мојим!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Брзо бих покорио непријатеље њихове, и на противнике њихове дигао бих руку своју;
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Који мрзе на Господа, били би им покорни, и добри дани њихови били би довека;
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Најбољом би пшеницом хранио њих, и медом бих из камена ситио их."
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
