Псалми 78
1 Чуј, народе мој, наук мој, пригни ухо своје к речима уста мојих.
Ein song til lærdom av Asaf. Lyd, mitt folk, på læra mi, legg øyra til det munnen min talar!
2 Отварам за причу уста своја, казаћу старе приповетке.
Eg vil opna min munn med fyndord, eg vil lata gåtor frå gamall tid strøyma ut.
3 Шта слушасмо и дознасмо, и што нам казиваше оци наши,
Det me hev høyrt og veit, og det våre feder hev fortalt oss,
4 Нећемо затајити од деце њихове, нараштају позном јавићемо славу Господњу и силу Његову и чудеса која је учинио.
det vil me ikkje dylja for deira born, men fortelja Herrens pris for den komande ætti, og hans styrke og hans under, som han hev gjort.
5 Сведочанство подиже у Јакову, и у Израиљу постави закон, који даде оцима нашим да га предаду деци својој;
Han hev sett upp eit vitnemål i Jakob, og ei lov hev han lagt i Israel, som han baud våre feder, til å kunngjera deim for borni,
6 Да би знао потоњи нараштај, деца која ће се родити, па и они да би казивали својој деци.
so den komande ætti, dei born som skulde verta fødde, kunde kjenna deim, at dei kunde koma fram og fortelja um deim til sine born,
7 Да полажу на Бога надање своје, и не заборављају дела Божијих, и заповести Његове да држе;
og setja si von til Gud, og ikkje gløyma Guds verk, men taka vare på hans bodord,
8 И да не буду као оци њихови, род неваљао и упоран, род који не беше чврст срцем својим, нити веран Богу духом својим.
og ikkje vera som deira feder, ei tver og tråssug ætt, ei ætt som ikkje gjorde sitt hjarta fast, og som i si ånd ikkje var trufast mot Gud.
9 Синови Јефремови наоружани, који стрељају из лука, вратише се натраг, кад беше бој.
Efraims born, dei væpna bogeskyttarar, dei snudde på stridsdagen.
10 Не сачуваше завет Божји, и по закону Његовом не хтеше ходити.
Dei heldt ikkje Guds pakt og vilde ikkje ferdast i hans lov.
11 Заборавише дела Његова, и чудеса, која им је показао,
Og dei gløymde hans storverk og hans under som han hadde synt deim.
12 Како пред очима њиховим учини чудеса у земљи мисирској, на пољу Соану;
For deira feder hadde han gjort under i Egyptarlandet på Soans mark.
13 Раздвоји море, и проведе их, од воде начини зид;
Han kløyvde havet og let deim ganga igjenom, og let vatnet standa som ein haug.
14 И води их дању облаком, и сву ноћ светлим огњем;
Og han leidde deim med skyi um dagen, og heile natti ved elds ljos.
15 Раскида стене у пустињи, и поји их као из велике бездане;
Han kløyvde berg i øydemarki og let deim drikka som av store vatsdjup.
16 Изводи потоке из камена, и води воду рекама.
Og han let bekkjer koma or fjellet og fekk vatn til å renna ned som elvar.
17 Али они још једнако грешише Њему, и гневише Вишњег у пустињи.
Men dei heldt endå på og synda imot honom, og var tråssuge mot den Høgste i øydemarki.
18 И кушаше Бога у срцу свом, иштући јела по вољи својој,
Og dei freista Gud i sitt hjarta, so dei kravde mat for si lyst.
19 И викаше на Бога, и рекоше: "Може ли Бог зготовити трпезу у пустињи?"
Og dei tala imot Gud, dei sagde: «Kann vel Gud duka bord i øydemarki?
20 Ево! Он удари у камен, и потече вода, и реке устадоше; може ли и хлеба дати? Хоће ли и меса поставити народу свом?
Sjå, han slo i berg, so vatn rann ut, og bekkjer fløymde. Tru han og kann gjeva brød, eller koma med kjøt til sitt folk?»
21 Господ чу и разљути се, и огањ се разгоре на Јакова, и гнев се подиже на Израиља.
Difor, då Herren høyrde det, vart han harm, og eld loga upp mot Jakob, og vreide reiste seg mot Israel;
22 Јер не вероваше Богу и не уздаше се у помоћ Његову.
for dei trudde ikkje på Gud og leit ikkje på hans frelsa.
23 Тада заповеди облацима одозго, и отвори врата небеска,
Og han gav skyerne ovantil, og himmelportarne let han upp.
24 И пусти, те им подажде мана за јело, и хлеб небески даде им.
Og han let manna regna yver deim til føda, og himmelkorn gav han deim.
25 Хлеб анђеоски јеђаше човек; посла им јела до ситости.
Englebrød fekk menneskje eta, nista sende han deim til mette.
26 Пусти небом устоку, и наведе силом својом југ;
Han let austanvinden fara ut i himmelen, og han førde sunnanvinden fram ved si magt.
27 И као прахом засу их месом, и као песком морским птицама крилатим;
Og han let kjøt regna yver deim som dust, og fljugande fuglar som havsens sand,
28 Побаца их сред логора њиховог, око шатора њихових.
og han let deim falla ned midt i deira læger, kringum deira bustader.
29 И наједоше се и даде им шта су желели.
Og dei åt og vart ovleg mette, og det dei hadde hug på, let han deim få.
30 Али их још и не прође жеља, још беше јело у устима њиховим,
Dei var ikkje komne burt frå si lyst, endå hadde dei maten i munnen,
31 Гнев се Божји подиже на њих и помори најјаче међу њима, и младиће у Израиљу поби.
då steig Guds vreide upp imot deim, og han drap deira sterke menner hjå deim, og Israels ungdomar slo han ned.
32 Преко свега тога још грешише, и не вероваше чудесима Његовим.
Med alt dette synda dei endå, og dei trudde ikkje på hans under.
33 И пусти, те дани њихови пролазише узалуд, и године њихове у страху.
Og han let deira dagar kverva i fåfengd, og deira år i rædsla.
34 Кад их убијаше, онда притецаху к Њему, и обраћаху се и искаху Бога;
Når han slo deim ned, då spurde dei etter honom, og vende um og søkte Gud,
35 И помињаху да је Бог одбрана њихова, и Вишњи Избавитељ њихов.
og kom i hug at Gud var deira berg og den høgste Gud var deira atterløysar.
36 Ласкаху Му устима својим, и језиком својим лагаху Му.
Men dei gjølte for honom med sin munn, og laug for honom med si tunga.
37 А срце њихово не беше Њему верно, и не беху тврди у завету Његовом.
Og deira hjarta hekk ikkje fast ved honom, og dei var ikkje true mot hans pakt.
38 Али Он беше милостив, и покриваше грех, и не помори их, често заустављаше гнев свој, и не подизаше све јарости своје.
Men han er miskunnsam, han forlet skuld og tyner ikkje, og mange gonger let han sin vreide venda um, og han vakte ikkje heile sin harm.
39 Опомињаше се да су тело, ветар, који пролази и не враћа се.
Og han kom i hug at dei var kjøt, ein andepust som kverv og ikkje kjem att.
40 Колико Га пута расрдише у пустињи, и увредише у земљи где се не живи!
Kor ofte dei tråssa honom i øydemarki og gjorde honom sorg i audni!
41 Све наново кушаше Бога, и Свеца Израиљевог дражише.
Og dei freista atter Gud og krenkte Israels Heilage.
42 Не сећаше се руке Његове и дана, у који их избави из невоље,
Dei kom ikkje handi hans i hug, eller den dagen då han fria deim frå fienden,
43 У који учини у Мисиру знаке своје и чудеса своја на пољу Соану;
då han gjorde sine teikn i Egyptarland, og sine undergjerningar på Soans mark.
44 И проврже у крв реке њихове и потоке њихове, да не могоше пити.
Og han gjorde deira elvar til blod, og sine rennande vatn kunde dei ikkje drikka.
45 Посла на њих бубине да их кољу, и жабе да их море.
Han sende imot deim flugesvermar som åt deim upp, og froskar som tynte deim.
46 Летину њихову даде црву, и муку њихову скакавцима.
Og han gav deira grøda til gnagaren og deira arbeid til grashoppen.
47 Винограде њихове поби градом, и смокве њихове сланом.
Han slo deira vintre ned med hagl og deira morbærtre med haglsteinar.
48 Граду предаде стоку њихову, и стада њихова муњи.
Og han gav deira fe til haglet og deira hjorder til eldingarne.
49 Посла на њих огњени гнев свој, јарост, срдњу и мржњу, чету злих анђела.
Han sende på deim sin brennande vreide, sinne og harm og trengsla, ei sending av uferds-englar.
50 Равни стазу гневу свом, не чува душе њихове од смрти, и живот њихов предаде помору.
Han braut veg for sin vreide, han sparde ikkje deira sjæl for dauden, og deira liv gav han til sotti.
51 Поби све првенце у Мисиру, први пород по колибама Хамовим.
Og han slo alle fyrstefødde i Egyptarland, fyrstegrøda av dei sterke i Khams tjeld.
52 И поведе народ свој као овце, и води их као стадо преко пустиње.
Og han let sitt folk fara av stad som sauer, og førde deim som ei hjord i øydemarki.
53 Води их поуздано, и они се не бојаше, а непријатеље њихове затрпа море.
Og han leidde deim trygt, og dei ræddast ikkje, men havet løynde deira fiendar.
54 И доведе их на место светиње своје, на ову гору, коју задоби десница Његова.
Og han førde deim til sitt heilage landmerke, det fjell som hans høgre hand hadde vunne.
55 Одагна испред лица њиховог народе; жребом раздели њихово достојање, и по шаторима њиховим насели колена Израиљева.
Og han dreiv ut heidningar for deim, og let deira land falla til deim som arv, og let Israels ætter bu i deira tjeld.
56 Али они кушаше и срдише Бога Вишњег и уредбе Његове не сачуваше.
Men dei freista Gud, den Høgste, og tråssa honom, og hans vitnemål agta dei ikkje på.
57 Одусташе и одвргоше се, као и оци њихови, слагаше као рђав лук.
Og dei veik av og var utrugne som deira feder, dei vende um som ein veik boge.
58 Увредише Га висинама својим, и идолима својим раздражише Га.
Dei harma honom med sine haugar og eggja honom med sine avgudar.
59 Бог чу и разгневи се и расрди се на Израиља веома.
Gud høyrde det og vart vreid, og han vart svært leid av Israel.
60 Остави насеље своје у Силому, шатор, у коме живљаше с људима.
Og han gjekk burt frå sin bustad i Silo, det tjeld han hadde slege upp millom menneskje.
61 И оправи у ропство славу своју и красоту своју у руке непријатељеве.
Og han let sin styrke verta førd burt som fange, og gav si æra i fiendehand.
62 И предаде мачу народ свој, и на достојање своје запламте се.
Og han gav sitt folk til sverdet, og på sin arv harmast han.
63 Младиће његове једе огањ, и девојкама његовим не певаше сватовских песама;
Eld åt deira unge menner, og deira møyar fekk ingen bruresong.
64 Свештеници његови падаше од мача, и удовице његове не плакаше.
Deira prestar fall for sverdet, og deira enkjor fekk ikkje syrgja
65 Најпосле, као иза сна пробуди се Господ, прену се као јунак кад се напије вина.
Då vakna Herren som ein sovande, som ei kjempa frå rus av vin.
66 И поби непријатеље своје с леђа, вечној срамоти предаде их.
Og han slo sine fiendar attende, og han førde yver deim æveleg skam.
67 И не хте шатор Јосифов, и колено Јефремово не изабра.
Og han støytte burt Josefs tjeld, og Efraims ætt valde han ikkje ut.
68 Него изабра колено Јудино, гору Сион, која Му омиле.
Men han valde Judas ætt, Sions fjell som han elska.
69 И сагради светињу своју као горње своје станове, и као земљу утврди је довека.
Og han bygde sin heilagdom som høge fjell, liksom jordi som han hev grunnfest til æveleg tid.
70 И изабра Давида, слугу свог, и узе га од торова овчијих,
Og han valde ut David, sin tenar, og tok honom frå sauegrindarne.
71 И од дојилица доведе га да пасе народ Његов, Јакова, и наследство Његово, Израиља.
Han førde honom frå lambsauerne som han fylgde, til å gjæta Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
72 И он их пасе чистим срцем, и води их мудрим рукама.
Og han gjætte deim etter sitt ærlege hjarta, og med si kloke hand leidde han deim.
