Псалми 55
1 Услиши, Боже, молитву моју, и немој се сакрити од мољења мог.
Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!
2 Пази, и саслушај ме; цвилим у јаду свом и уздишем
Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,
3 Од вике непријатељске и од досаде безбожничке; јер дижу на ме зло, и у гневу гоне ме.
for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.
4 Срце је моје уздрхтало у мени, и страх смртни попаде ме;
Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.
5 Страх и трепет дође на ме, и гроза подузе ме.
Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.
6 И рекох: Ко би ми дао крила голубиња? Ја бих одлетео и починуо;
Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.
7 Далеко бих побегао, и настанио се у пустињи.
Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)
8 Похитао бих да утечем од вихора и од буре.
Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.
9 Порази, Господе, и раздели језике њихове, јер видим насиље и свађу у граду;
Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.
10 Дању и ноћу то ходи по зидовима његовим; злочинство је и мука посред њега.
Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.
11 Усред њега је погибао, с улице његове не одлази превара и лукавство.
Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.
12 Јер не ружи ме непријатељ мој, то бих поднео; не устаје на ме јавни ненавидник, од њега бих се сакрио.
For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;
13 Него ти који си ми био то што ја сам, друг мој и знанац мој.
men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -
14 С којим ми беше радост делити тајну, и у дом Божији ходих кроз сабор народни.
vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.
15 Нека их уграби смрт, нека живи сиђу у пакао, јер је злочинство у стану њиховом и у њима. (Sheol h7585)
Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)
16 Ја Бога призивам, и Господ ће ме спасти.
Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Вечером и јутром и у подне тужим и уздишем, и чуће глас мој;
Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.
18 Учиниће, те ће душа моја бити мирна од оних који нападају на ме, јер их много имам.
Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.
19 Да услиши, и укроти их Бог, који живи од века; јер се не мењају и не боје се Бога.
Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.
20 Дижу руке своје на оне који су с њима у миру, и раскидају своју дружбу.
Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.
21 Уста су им мека као масло, а на срцу им је рат. Речи су им блаже од уља, али су голи мачеви.
Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.
22 Стави на Господа бреме своје, и Он ће те поткрепити. Неће дати довека праведнику да посрне.
Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.
23 Ти ћеш их, Боже, свалити у јаму погибли; крвопије и лукави неће саставити половине дана својих. А ја се у Тебе уздам.
Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.
