Псалми 55
1 Услиши, Боже, молитву моју, и немој се сакрити од мољења мог.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 Пази, и саслушај ме; цвилим у јаду свом и уздишем
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 Од вике непријатељске и од досаде безбожничке; јер дижу на ме зло, и у гневу гоне ме.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Срце је моје уздрхтало у мени, и страх смртни попаде ме;
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Страх и трепет дође на ме, и гроза подузе ме.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 И рекох: Ко би ми дао крила голубиња? Ја бих одлетео и починуо;
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Далеко бих побегао, и настанио се у пустињи.
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Похитао бих да утечем од вихора и од буре.
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Порази, Господе, и раздели језике њихове, јер видим насиље и свађу у граду;
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Дању и ноћу то ходи по зидовима његовим; злочинство је и мука посред њега.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Усред њега је погибао, с улице његове не одлази превара и лукавство.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Јер не ружи ме непријатељ мој, то бих поднео; не устаје на ме јавни ненавидник, од њега бих се сакрио.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Него ти који си ми био то што ја сам, друг мој и знанац мој.
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 С којим ми беше радост делити тајну, и у дом Божији ходих кроз сабор народни.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Нека их уграби смрт, нека живи сиђу у пакао, јер је злочинство у стану њиховом и у њима. (Sheol h7585)
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 Ја Бога призивам, и Господ ће ме спасти.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Вечером и јутром и у подне тужим и уздишем, и чуће глас мој;
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Учиниће, те ће душа моја бити мирна од оних који нападају на ме, јер их много имам.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Да услиши, и укроти их Бог, који живи од века; јер се не мењају и не боје се Бога.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 Дижу руке своје на оне који су с њима у миру, и раскидају своју дружбу.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Уста су им мека као масло, а на срцу им је рат. Речи су им блаже од уља, али су голи мачеви.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Стави на Господа бреме своје, и Он ће те поткрепити. Неће дати довека праведнику да посрне.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Ти ћеш их, Боже, свалити у јаму погибли; крвопије и лукави неће саставити половине дана својих. А ја се у Тебе уздам.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
