Псалми 106
1 Хвалите Господа, јер је добар, јер је довека милост Његова.
Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Ко ће исказати силу Господњу? Испричати сву славу Његову?
Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
3 Благо онима који држе истину и творе право свагда!
Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
4 Опомени ме се, Господе, по својој милости к народу свом; походи ме помоћу својом,
Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
5 Да бих видео у добру изабране Твоје, веселио се у весељу народа Твог, хвалио се заједно с наследством Твојим.
så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
6 Згрешисмо с оцима својим, постасмо кривци, безаконици.
Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
7 Оци наши у Мисиру не разумеше чудеса Твојих, не опомињаше се великих милости Твојих, и викаше крај мора, крај Црвеног Мора.
Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
8 Али им Он поможе имена свог ради, да би показао силу своју.
Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
9 Запрети Црвеном Мору, и пресахну; и преведе их преко бездане као преко пустиње;
og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
10 И сачува их од руке ненавидникове, и избави их из руке непријатељеве.
og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
11 Покри вода непријатеље њихове, ниједан од њих не оста.
og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
12 Тада вероваше речима Његовим, и певаше Му хвалу.
Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
13 Али брзо заборавише дела Његова, и не почекаше воље Његове.
Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
14 Полакомише се у пустињи, и стадоше кушати Бога у земљи где се не живи.
men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
15 Он испуни молбу њихову, али посла погибао на душу њихову.
Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
16 Позавидеше Мојсију и Арону, ког беше Господ осветио.
Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
17 Раседе се земља, и прождре Датана и затрпа чету Авиронову.
Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
18 И спали огањ чету њихову, и пламен сажеже безбожнике.
og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
19 Начинише теле код Хорива, и клањаху се кипу.
De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
20 Мењаху славу своју на прилику вола, који једе траву.
og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
21 Заборавише Бога, Спаситеља свог, који је учинио велика дела у Мисиру,
De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
22 Дивна у земљи Хамовој, страшна на Црвеном Мору.
undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
23 И хтеде их истребити, да Мојсије изабраник Његов не стаде као у раселини пред Њим, и не одврати јарост Његову да их не истреби.
Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
24 После не марише за земљу жељену, не вероваше речи Његовој.
Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
25 Побунише се у шаторима својим, не слушаше глас Господњи.
og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
26 И Он подиже руку своју на њих, да их побије у пустињи,
Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
27 Да побије племе њихово међу народима, и расеје их по земљама.
og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
28 И присташе за Велфегором, и једоше принесено на жртву мртвима.
Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
29 И расрдише Бога делима својим, и удари у њих погибао.
og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
30 И устаде Финес, и умилостиви, и престаде погибао.
Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
31 И то му се прими у правду, од колена до колена довека.
og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
32 И разгневише Бога на води Мериви, и Мојсије пострада њих ради;
Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
33 Јер дотужише духу његовом, и погреши устима својим.
for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
34 Не истребише народе, за које им је Господ рекао;
De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
35 Него се помешаше с незнабошцима, и научише дела њихова.
men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
36 Стадоше служити идолима њиховим, и они им бише замка.
og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
37 Синове своје и кћери своје приносише на жртву ђаволима.
og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
38 Проливаше крв праву; крв синова својих и кћери својих, које приношаху на жртву идолима хананским, и оскврни се земља крвним делима.
og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
39 Оскврнише себе делима својим, и чинише прељубу поступањем својим.
De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
40 И плану гнев Господњи на народ Његов, и омрзну Му део Његов.
Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
41 И предаде их у руке незнабожачке, и ненавидници њихови стадоше господарити над њима.
Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
42 Досађиваше им непријатељи њихови, и они бише покорени под власт њихову.
og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
43 Много их је пута избављао, али Га они срдише намерама својим, и бише поништени за безакоње своје.
Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
44 Али Он погледа на невољу њихову, чувши тужњаву њихову,
Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
45 И опомену се завета свог с њима, и покаја се по великој милости својој;
Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
46 И учини, те их стадоше жалити сви који их беху заробили.
og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
47 Спаси нас, Господе Боже наш, и покупи нас из незнабожаца, да славимо свето име Твоје, да се хвалимо Твојом славом!
Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
48 Благословен Господ Бог Израиљев од века и довека! И сав народ нека каже: Амин! Алилуја!
Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
