< Псалми 105 >
1 Хвалите Господа; гласите име Његово; јављајте по народима дела Његова.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Певајте Му и славите Га; казујте сва чудеса Његова.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Хвалите се светим именом Његовим; нек се весели срце оних који траже Господа.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Тражите Господа и силу Његову, тражите лице Његово без престанка.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Памтите чудеса Његова која је учинио, знаке Његове и судове уста Његових.
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 Семе Аврамово слуге су Његове, синови Јаковљеви изабрани Његови.
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Он је Господ Бог наш, по свој су земљи судови Његови.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Памти увек завет свој, реч, коју је дао на хиљаду колена.
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 Шта је заветовао Авраму, и за шта се клео Исаку.
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 То је поставио Јакову за закон, и Израиљу за завет вечни,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 Говорећи: Теби ћу дати земљу хананску у наследни део.
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Тада их још беше мало на број, беше их мало, и беху дошљаци.
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 Иђаху од народа до народа, из једног царства к другом племену.
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 Не даде никоме да им науди, и караше за њих цареве:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 "Не дирајте у помазанике моје, и пророцима мојим не чините зла."
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 И пусти глад на ону земљу; и потре сав хлеб што је за храну.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Посла пред њима човека; у робље продан би Јосиф.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 Оковима стегоше ноге његове, гвожђе тишташе душу његову,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 Док се стече реч његова, и реч Господња прослави га.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Посла цар и одреши га; господар над народима, и пусти га.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Постави га господарем над домом својим, и заповедником над свим што имаше.
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 Да влада над кнезовима његовим по својој вољи, и старешине његове уразумљује.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Тада дође Израиљ у Мисир, и Јаков се пресели у земљу Хамову.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 И намножи Бог народ свој и учини га јачег од непријатеља његових.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Преврну се срце њихово те омрзнуше на народ Његов, и чинише лукавство слугама Његовим.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Посла Мојсија, слугу свог, Арона изабраника свог.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Показаше међу њима чудотворну силу Његову и знаке Његове у земљи Хамовој.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Пусти мрак и замрачи, и не противише се речи Његовој.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Претвори воду њихову у крв, и помори рибу њихову.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Провре земља њихова жабама, и клети царева њихових.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Рече, и дођоше бубине, уши по свим крајевима њиховим.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Место дажда посла на њих град, живи огањ на земљу њихову.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 И поби чокоте њихове и смокве њихове, и потре дрвета у крајевима њиховим.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Рече, и дођоше скакавци и гусенице небројене;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 И изједоше сву траву по земљи њиховој, и поједоше род у пољу њихову.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 И поби све првенце у земљи њиховој, првине сваког труда њиховог.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Изведе Израиљце са сребром и златом, и не беше сустала у племенима њиховим.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Обрадова се Мисир изласку њиховом, јер страх њихов беше на њ пао.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Разастре им облак за покривач, и огањ да светли ноћу.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Молише, и посла им препелице, и хлебом их небеским храни.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Отвори камен и протече вода, реке протекоше по сувој пустињи.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Јер се опомињаше свете речи своје к Авраму, слузи свом.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 И изведе народ свој у радости, избране своје у весељу.
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 И даде им земљу народа и труд туђинаца у наследство.
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 Да би чували заповести Његове, и законе Његове пазили. Алилуја.
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!