Приче Соломонове 7
1 Сине, чувај речи моје, и заповести моје сахрани код себе.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Чувај заповести моје и бићеш жив, и науку моју као зеницу очију својих.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Привежи их себи на прсте, напиши их на плочи срца свог.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Реци мудрости: Сестра си ми; и пријатељицом зови разборитост,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Да би те чувала од жене туђе, од туђинке, која ласка речима.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Јер с прозора дома свог кроз решетку гледах,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 И видех међу лудима, опазих међу децом безумног младића,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Који иђаше улицом покрај угла њеног, и корачаше путем ка кући њеној,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 У сумрак, увече, кад се уноћа и смрче;
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 А гле, срете га жена у оделу курвинском и лукавог срца,
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Плаха и пуста, којој ноге не могу стајати код куће,
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Сад на пољу, сад на улици, код сваког угла вребаше.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 И ухвати га, и пољуби га, и безобразно рече му:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Имам жртве захвалне, данас изврших завете своје;
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Зато ти изиђох на сусрет да те тражим, и нађох те.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Настрла сам одар свој покривачем везеним и простиркама мисирским.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Окадила сам постељу своју смирном, алојом и циметом.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Хајде да се опијамо љубављу до зоре, да се веселимо миловањем.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Јер ми муж није код куће, отишао је на пут далеки,
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Узео је са собом тоболац новчани, вратиће се кући у одређени дан.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Наврати га многим речима, глатким уснама одвуче га.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Отиде за њом одмах као што во иде на клање и као безумник у путо да буде каран,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Докле му стрела не пробије јетру, као што птица лети у замку не знајући да јој је о живот.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Зато дакле, децо, послушајте ме, и пазите на речи уста мојих.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Немој да застрањује срце твоје не путеве њене, немој лутати по стазама њеним.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Јер је многе ранила и оборила, и много је оних које је све побила.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
