Приче Соломонове 30
1 Речи Агура сина Јакејевог; сабране речи тог човека Итилу, Итилу и Укалу.
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Ја сам луђи од сваког, и разума човечијег нема у мене.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Нити сам учио мудрост нити знам свете ствари.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Ко је изашао на небо и опет сишао? Ко је скупио ветар у прегршти своје? Ко је свезао воде у плашт свој? Ко је утврдио све крајеве земљи? Како Му је име? И како је име Сину Његовом? Знаш ли?
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Све су речи Божије чисте; Он је штит онима који се уздају у Њ.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Ништа не додај к речима Његовим, да те не укори и не нађеш се лажа.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 За двоје молим Те; немој ме се оглушити док сам жив:
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Таштину и реч лажну удаљи од мене; сиромаштва ни богатства не дај ми, храни ме хлебом по оброку мом,
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Да не бих наједавши се одрекао се Тебе и рекао: Ко је Господ? Или осиромашивши да не бих крао и узалуд узимао име Бога свог.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Не опадај слуге господару његовом, да те не би клео и ти био крив.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 Има род који псује оца свог и не благосиља матере своје.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 Има род који мисли да је чист, а од свог кала није опран.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 Има род који држи високо очи своје, и веђе му се дижу увис.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 Има род коме су зуби мачеви и кутњаци ножеви, да прождире сиромахе са земље и убоге између људи.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 Пијавица има две кћери, које говоре: Дај, дај. Има троје несито, и четврто никад не каже: Доста:
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Гроб, материца јалова, земља која не бива сита воде, и огањ, који не говори: Доста. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 Око које се руга оцу и неће да слуша матере, кљуваће га гаврани с потока и јести орлићи.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Троје ми је чудесно, и четвртог не разумем:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Пут орлов у небо, пут змијин по стени, пут лађин посред мора, и пут човечији к девојци.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Такав је пут курвин: једе, и убрише уста, па вели: Нисам учинила зла.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 Од трога се потреса земља, и четвртог не може поднети:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 Од слуге, кад постане цар, од безумника, кад се наједе хлеба.
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 Од пуштенице, кад се уда, од слушкиње кад наследи госпођу своју.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Четворо има малено на земљи, али мудрије од мудраца:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Мрави, који су слаб народ, али опет приправљају у лето себи храну;
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 Питоми зечеви, који су нејак народ, али опет у камену граде себи кућу;
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 Скакавци, који немају цара, али опет иду сви јатом;
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 Паук, који рукама ради и у царским је дворима.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Троје лепо корача, и четврто лепо ходи:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Лав, најјачи између зверова, који не узмиче ни пред ким,
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 Коњ опасан по бедрима или јарац, и цар на кога нико не устаје.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Ако си лудовао понесавши се или си зло мислио, метни руку на уста.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Кад се разбија млеко, излази масло; и ко јако нос утире, изгони крв; тако ко дражи на гнев, замеће свађу.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
