Приче Соломонове 11
1 Лажна су мерила мрска Господу, а права мера угодна Му је.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Кад дође охолост, дође и срамота; а у смерних је мудрост.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 Праведне води безазленост њихова, а безаконике сатире злоћа њихова.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Неће помоћи богатство у дан гнева, а правда избавља од смрти.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 Правда безазленога управља пут његов, а безбожник пада од своје безбожности.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 Праведне избавља правда њихова, а безаконици хватају се у својој злоћи.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Кад умире безбожник, пропада надање, и најјаче уздање пропада.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Праведник се избавља из невоље, а безбожник долази на његово место.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Лицемер квари устима ближњег свог; али се праведници избављају знањем.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 Добру праведних радује се град; а кад пропадају безбожници, бива певање.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Благословима праведних људи подиже се град, а с уста безбожничких раскопава се.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Безумник се руга ближњему свом, а разуман човек ћути.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Опадач тумарајући издаје тајну; а ко је верна срца, таји ствар.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Где нема савета, пропада народ, а помоћ је у мноштву саветника.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Зло пролази ко се јамчи за туђина; а ко мрзи на јамство, без бриге је.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 Жена мила добија част, а силни добијају богатство.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 Милостив човек чини добро души својој, а немилостив уди свом телу.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Безбожни ради посао преваран; а ко сеје правду, поуздана му је плата.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Ко се држи правде, на живот му је; а ко иде за злом, на смрт му је.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Мрски су Господу који су опаког срца; а мили су Му који су безазлени на свом путу.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Зао човек неће остати без кара ако и друге узме у помоћ; а семе праведних избавиће се.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Жена лепа а без разума златна је брњица у губици свињи.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Жеља је праведних само добро, а очекивање безбожних гнев.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Један просипа, и све више има; а други тврдује сувише, и све је сиромашнији.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 Подашна рука бива богатија, и ко напаја, сам ће бити напојен.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Ко не да жита, проклиње га народ, а ко продаје, благослов му је над главом.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Ко тражи добро, добија љубав; а ко тражи зло, задесиће га.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Ко се узда у богатство своје, пропашће; а праведници ће се као грана зеленети.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Ко затире кућу своју, наследиће ветар; и безумник ће служити мудром.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Плод је праведников дрво животно, и мудри обучава душе.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Гле, праведнику се на земљи плаћа, а камоли безбожнику и грешнику?
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
