< Марко 9 >

1 И рече им: Заиста вам кажем: имају неки међу овима што стоје овде који неће окусити смрт док не виде царство Божје да дође у сили.
Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
2 И после шест дана узе Исус Петра и Јакова и Јована и изведе их на високу гору саме; и преобрази се пред њима.
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
3 И хаљине Његове постадоше сјајне и врло беле као снег, као што не може белиља убелити на земљи.
Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
4 И указа им се Илија с Мојсијем где се разговараху с Исусом.
Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
5 И Петар одговарајући рече Исусу: Рави! Добро нам је овде бити; и да начинимо три сенице: Теби једну и Мојсију једну и Илији једну.
Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
6 Јер не знаше шта говори; јер беху врло уплашени.
Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 И постаде облак те их заклони; и дође глас из облака говорећи: Ово је Син мој љубазни; Њега послушајте.
Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
8 И уједанпут погледавши, никога не видеше осим Исуса самог са собом.
Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 А кад силажаху с горе запрети им да ником не казују шта су видели, док Син човечји не устане из мртвих.
Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 И реч задржаше у себи питајући један другог: Шта то значи устати из мртвих?
Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
11 И питаху Га говорећи: Како говоре књижевници да Илија треба најпре да дође?
Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
12 А Он одговарајући рече им: Илија ће доћи најпре, и уредити све; али и Син човечји треба да много пострада и да се понизи, као што је писано.
Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Али вам кажем да је и Илија дошао и учинише с њим шта хтедоше као што је писано за њега.
Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14 И дошавши к ученицима својим виде народ многи око њих и књижевнике где се препиру с њима.
Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 И одмах видевши Га сав народ уплаши се и притрчавши поздрављаху Га.
Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 И упита књижевнике: Шта се препирете с њима?
Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
17 И одговарајући један од народа рече: Учитељу! Доведох к Теби сина свог у коме је дух неми.
Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
18 И сваки пут кад га ухвати ломи га, и пену баца и шкргуће зубима; и суши се. И рекох ученицима Твојим да га истерају; и не могоше.
Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
19 А Он одговарајући му рече: О роде неверни! Докле ћу с вама бити? Докле ћу вас трпети? Доведите га к мени.
Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
20 И доведоше га к Њему; и кад Га виде одмах га дух стаде ломити; и паднувши на земљу ваљаше се бацајући пену.
Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
21 И упита оца његовог: Колико има времена како му се то догодило? А он рече: Из детињства.
Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
22 И много пута баца га у ватру и у воду да га погуби; него ако шта можеш помози нам, смилуј се на нас.
og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
23 А Исус рече му: Ако можеш веровати: све је могуће ономе који верује.
Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
24 И одмах повикавши отац детињи са сузама говораше: Верујем, Господе! Помози мом неверју.
Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
25 А Исус видећи да се стиче народ, запрети духу нечистом говорећи му: Душе неми и глуви! Ја ти заповедам, изађи из њега и више не улази у њега.
Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
26 И повикавши и изломивши га врло изађе; и учини се као мртав тако да многи говораху: Умре.
Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
27 А Исус узевши га за руку подиже га: и уста.
Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
28 И кад уђе у кућу, питаху Га ученици Његови насамо: Зашто га ми нисмо могли истерати?
Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
29 И рече им: Овај се род ничим не може истерати до молитвом и постом.
Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
30 И изашавши оданде иђаху кроз Галилеју; и не хтеше да ко дозна.
Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31 Јер учаше ученике своје, и говораше им да ће се Син човечји предати у руке људске, и убиће Га, и пошто Га убију устаће трећи дан.
Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
32 А они не разумеваху реч, и не смеху да Га запитају.
Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 И дође у Капернаум, и кад беше у кући запита их: Шта се препирасте путем међу собом?
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
34 А они ћутаху; јер се путем препираше међу собом ко је највећи.
Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
35 И седавши дозва дванаесторицу и рече им: Који хоће да буде први нека буде од свих најзадњи и свима слуга.
Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
36 И узевши дете метну га међу њих и загрливши га рече им:
Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
37 Ко једно овакво дете прими у име моје, мене прима; а ко мене прими, не прима мене него Оног који је мене послао.
"Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
38 Одговори Му Јован говорећи: Учитељу! Видесмо једног где именом Твојим изгони ђаволе који не иде за нама: и забранисмо му, јер не иде за нама.
Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
39 А Исус рече: Не браните му; јер нема никога који би именом мојим чудо чинио да може брзо зло говорити за мном.
Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
40 Јер ко није против вас с вама је.
Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41 Јер ко вас напоји чашом воде у име моје, зато што сте Христови, заиста вам кажем: неће му пропасти плата.
Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
42 А који саблазни једног од ових малих који верују мене, боље би му било да обеси камен воденични о врат свој и да се баци у море.
Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
43 И ако те рука твоја саблажњава, одсеци је: боље ти је без руке у живот ући, неголи с обе руке ући у пакао, у огањ вечни, (Geenna g1067)
Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
44 Где црв њихов не умире, и огањ се не гаси.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
45 И ако те нога твоја саблажњава, одсеци је: боље ти је ући у живот хром, неголи с две ноге да те баце у пакао, у огањ вечни, (Geenna g1067)
Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
46 Где црв њихов не умире, и огањ се не гаси.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
47 Ако те и око твоје саблажњава, ископај га: боље ти је с једним оком ући у царство Божје, неголи с два ока да те баце у пакао огњени, (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
48 Где црв њихов не умире, и огањ се не гаси.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49 Јер ће се сваки огњем посолити, и свака ће се жртва сољу посолити.
Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
50 Добра је со; али ако со буде неслана, чим ће се осолити? Имајте со у себи, и мир имајте међу собом.
Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"

< Марко 9 >