Јован 11
1 Беше пак један болесник, Лазар из Витаније из села Марије и Марте, сестре њене.
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 (А Марија, које брат Лазар боловаше, беше она што помаза Господа миром и отре ноге Његове својом косом.)
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Онда послаше сестре к Њему говорећи: Господе! Гле, онај који Ти је мио болестан је.
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
4 А кад чу Исус, рече: Ова болест није на смрт, него на славу Божију, да се прослави Син Божји с ње.
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 А Исус љубљаше Марту и сестру њену и Лазара.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 А кад чу да је болестан, тада оста два дана на оном месту где беше.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 А потом рече ученицима: Хајдемо опет у Јудеју.
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
8 Ученици Му рекоше: Рави! Сад Јудејци хтедоше да Те убију камењем, па опет хоћеш да идеш онамо?
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
9 Исус одговори: Није ли дванаест сахата у дану? Ко дању иде не спотиче се, јер види видело овог света;
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 А ко иде ноћу спотиче се, јер нема видела у њему.
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
11 Ово каза, и потом им рече: Лазар, наш пријатељ, заспа; него идем да га пробудим.
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12 Онда Му рекоше ученици Његови: Господе! Ако је заспао, устаће.
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
13 А Исус им рече за смрт његову, а они мишљаху да говори за спавање сна.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Тада им Исус каза управо: Лазар умре.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15 И мило ми је вас ради што нисам био онамо да верујете; него хајдемо к њему.
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16 Онда Тома, који се зваше Близанац, рече ученицима: Хајдемо и ми да помремо с њим.
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17 А кад дође Исус нађе га, а он већ четири дана у гробу.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 (А Витанија беше близу Јерусалима око петнаест потркалишта.)
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 И многи од Јудејаца беху дошли к Марти и Марији да их теше за братом њиховим.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Кад Марта дакле чу да Исус иде, изађе преда Њ, а Марија сеђаше дома.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Онда рече Марта Исусу: Господе! Да си Ти био овде не би мој брат умро.
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 А и сад знам да шта заиштеш у Бога даће ти Бог.
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
23 Исус јој рече: Брат ће твој устати.
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24 Марта Му рече: Знам да ће устати о васкрсењу, у последњи дан.
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
25 А Исус јој рече: Ја сам васкрсење и живот; који верује мене ако и умре живеће.
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn g165)
27 Рече Му: Да, Господе! Ја веровах да си Ти Христос, Син Божји који је требало да дође на свет.
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
28 И ово рекавши отиде те зовну тајно Марију, сестру своју говорећи: Учитељ је дошао, и зове те.
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29 А она кад чу, уста брзо и отиде к Њему.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Јер Исус још не беше дошао у село, него беше на оном месту где Га срете Марта.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 А Јудејци онда који беху с њом у кући и тешаху је, кад видеше Марију да брзо уста и изиђе, пођоше за њом говорећи да иде на гроб да плаче онамо.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 А Марија како дође где беше Исус, и виде Га, паде на ноге Његове говорећи Му: Господе! Да си Ти био овде, не би умро мој брат.
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
33 Онда Исус кад је виде где плаче, и где плачу Јудејци који дођоше с њом, згрози се у духу, и сам постаде жалостан.
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 И рече: Где сте га метнули? Рекоше Му: Господе! Хајде да видиш.
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35 Ударише сузе Исусу.
Jesus græd.
36 Онда Јудејци говораху: Гледај како га љубљаше,
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37 А неки од њих рекоше: Не могаше ли овај који отвори очи слепцу учинити да и овај не умре?
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38 А Исус опет се згрози у себи, и дође на гроб; а беше пећина, и камен лежаше на њој.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39 Исус рече: Узмите камен. Рече Му Марта, сестра оног што је умро: Господе! Већ смрди; јер су четири дана како је умро.
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
40 Исус јој рече: Не рекох ли ти да ако верујеш видећеш славу Божју?
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
41 Узеше, дакле, камен где лежаше мртвац; а Исус подиже очи горе, и рече: Оче! Хвала Ти што си ме услишио.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 А ја знадох да ме свагда слушаш; него рекох народа ради који овде стоји, да верују да си ме Ти послао.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
43 И ово рекавши зовну гласно: Лазаре! Изиђи напоље.
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
44 И изиђе мртвац обавит платном по рукама и по ногама, и лице његово убрусом повезано. Исус им рече: Разрешите га и пустите нек иде.
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Онда многи од Јудејаца који беху дошли к Марији и видеше шта учини Исус, вероваше Га.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46 А неки од њих отидоше к фарисејима и казаше им шта учини Исус.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47 Онда главари свештенички и фарисеји сабраше скупштину, и говораху: Шта ћемо чинити? Човек овај чини многа чудеса.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Ако га оставимо тако, сви ће га веровати; па ће доћи Римљани и узети нам земљу и народ.
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49 А један од њих, по имену Кајафа, који оне године беше поглавар свештенички, рече им: Ви не знате ништа;
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50 И не мислите да је нама боље да један човек умре за народ, неголи да народ сав пропадне.
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
51 А ово не рече сам од себе, него, будући поглавар свештенички оне године, прорече да Исусу ваља умрети за народ;
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52 И не само за народ, него да и расејану децу Божију скупи уједно.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Од тога, дакле, дана договорише се да Га убију.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 А Исус више не хођаше јавно по Јудејцима, него оданде отиде у крај близу пустиње у град по имену Јефрем, и онде хођаше с ученицима својим.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 А беше близу пасха јеврејска, и многи из оног краја дођоше у Јерусалим пре пасхе да се очисте.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56 Тада тражаху Исуса, и стојећи у цркви говораху међу собом: Шта мислите ви зашто не долази на празник?
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57 А главари свештенички и фарисеји издаше заповест ако Га ко опази где је, да јави да Га ухвате.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
