< Књига о Јову 42 >
1 Тада Јов одговори Господу и рече:
Da svarte Job Herren og sa:
2 Знам да све можеш, и да се не може смести шта наумиш.
Jeg vet at du kan alt, og at ingen tanke er umulig å utføre for dig.
3 Ко је то што замрачује савет неразумно? Зато кажем да нисам разумевао; чудесно је то за ме, те не могу знати.
Hvem er den som vil formørke ditt råd i uforstand? Derfor må jeg si: Jeg har talt om det jeg ikke forstod, om det som var mig for underlig, og som jeg ikke skjønte.
4 Слушај кад узговорим, и кад запитам, кажи ми.
Men hør nu, så vil jeg tale! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.
5 Ушима слушах о Теби, а сада Те око моје види.
Bare hvad ryktet meldte, hadde jeg hørt om dig; men nu har mitt øie sett dig.
6 Зато поричем, и кајем се у праху и пепелу.
Derfor kaller jeg alt tilbake og angrer i støv og aske.
7 А кад Господ изговори оне речи Јову, рече Господ Елифасу Теманцу: Распалио се гнев мој на тебе и на два пријатеља твоја што не говористе о мени право као слуга мој Јов.
Da Herren hadde talt disse ord til Job, sa han til Elifas fra Teman: Min vrede er optendt mot dig og dine to venner; for I har ikke talt rett om mig, som min tjener Job.
8 Зато сада узмите седам телаца и седам овнова, и идите к слузи мом Јову и принесите жртве паљенице за се, и слуга мој Јов нека се помоли за вас, јер ћу доиста погледати на њ да не учиним с вама по вашој лудости, јер не говористе о мени право као слуга мој Јов.
Ta derfor syv okser og syv værer og gå til min tjener Job og ofre dem som brennoffer for eder! Og min tjener Job skal bede for eder; bare ham vil jeg bønnhøre, så jeg ikke gjør med eder efter eders uforstand; for I har ikke talt rett om mig, som min tjener Job.
9 И тако отиде Елифас Теманац и Вилдад Сушанин и Софар Намаћанин, и учинише како им заповеди Господ. И погледа Господ на Јова.
Så gikk Elifas fra Teman og Bildad fra Suah og Sofar fra Na'ama og gjorde som Herren hadde talt til dem; og Herren bønnhørte Job.
10 И Господ врати што беше узето Јову пошто се помоли за пријатеље своје; и умножи Господ Јову двојином све што беше имао.
Og Herren gjorde ende på Jobs ulykke, da han bad for sine venner; og Herren øket alt det Job hadde hatt, til det dobbelte.
11 И дођоше к њему сва браћа његова и све сестре његове и сви пређашњи знанци његови, и једоше с њим у његовој кући и жалећи га тешише га за све зло што беше Господ пустио на њ, и дадоше му сваки по новац и по гривну златну.
Og alle hans brødre kom til ham, og alle hans søstre og alle som hadde kjent ham før, og de åt med ham i hans hus og viste ham medynk og trøstet ham for all den ulykke Herren hadde latt komme over ham; og de gav ham hver en kesitte og hver en gullring.
12 И Господ благослови последак Јовов више него почетак, те имаше четрнаест хиљада оваца и шест хиљада камила и хиљаду јармова волова и хиљаду магарица.
Og Herren velsignet Jobs siste dager mere enn hans første, og han fikk fjorten tusen får og seks tusen kameler og tusen par okser og tusen aseninner.
13 И имаше седам синова и три кћери.
Og han fikk syv sønner og tre døtre.
14 И првој наде име Јемима, а другој Кесија а трећој Керен-апуха.
Den ene datter kalte han Jemima, den annen Kesia og den tredje Keren-Happuk.
15 И не нахођаше се у свој земљи тако лепих девојака као кћери Јовове, и отац им даде наследство међу браћом њиховом.
Så fagre kvinner som Jobs døtre fantes ikke i hele landet; og deres far gav dem arv blandt deres brødre.
16 И после поживе Јов сто и четрдесет година, и виде синове и унуке до четвртог колена.
Derefter levde Job hundre og firti år, og han så sine barn og barnebarn i fjerde ledd.
17 И умре Јов стар и сит живота.
Og Job døde, gammel og mett av dager.