Књига о Јову 15
1 А Елифас Теманац одговори и рече:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Хоће ли мудар човек казивати празне мисли и пунити трбух ветром источним,
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 Препирући се говором који не помаже и речима које нису ни на шта?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 А ти уништаваш страх Божји и укидаш молитве к Богу.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Јер безакоње твоје показују уста твоја, ако и јеси изабрао језик лукав.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 Осуђују те уста твоја, а не ја; и усне твоје сведоче на те.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 Јеси ли се ти први човек родио? Или си пре хумова саздан?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Јеси ли тајну Божију чуо и покупио у себе мудрост?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Шта ти знаш што ми не бисмо знали? Шта ти разумеш што не би било у нас?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 И седих и старих људи има међу нама, старијих од оца твог.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Мале ли су ти утехе Божије? Или имаш шта сакривено у себи?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Што те је занело срце твоје? И што севају очи твоје,
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 Те обраћаш против Бога дух свој и пушташ из уста својих такве речи?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Шта је човек, да би био чист, и рођени од жене, да би био прав?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Гле, не верује свецима својим, и небеса нису чиста пред очима Његовим;
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 А камоли гадни и смрдљиви човек, који пије неправду као воду?
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 Ја ћу ти казати, послушај ме, и приповедићу ти шта сам видео,
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 Шта мудраци казаше и не затајише, шта примише од отаца својих,
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 Којима самим дана би земља, и туђин не прође кроз њу.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Безбожник се мучи свега века свог, и насилнику је мало година остављено.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Страх му зуји у ушима, у мирно доба напада пустошник на њ.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Не верује да ће се вратити из таме, одсвуда привиђа мач.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Тумара за хлебом говорећи: Где је? Зна да је за њ спремљен дан тамни.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Туга и невоља страше га, и наваљују на њ као цар готов на бој.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 Јер је замахнуо на Бога руком својом, и Свемогућем се опро.
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 Трчи исправљена врата на њ с многим високим штитовима својим.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 Јер је покрио лице своје претилином, и наваљао сало на бокове своје.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 И седео је у градовима раскопаним и у кућама пустим, обраћеним у гомилу камења.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Неће се обратити нити ће остати благо његово, и неће се раширити по земљи добро његово.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Неће изаћи из мрака, огранке његове осушиће пламен, однеће га дух уста његових.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 Нека се не узда у таштину преварени, јер ће му таштина бити плата.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Пре свог времена свршиће се, и грана његова неће зеленети.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Откинуће се као с лозе незрео грозд његов и пупци ће се његови као с маслине побацати.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Јер ће опустети збор лицемерски, и огањ ће спалити шаторе оних који примају поклоне.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Зачињу невољу и рађају муку, и трбух њихов саставља превару.
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
