1 Мојсијева 11
1 А беше на целој земљи један језик и једнаке речи.
Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
2 А кад отидоше од истока, нађоше равницу у земљи сенарској, и населише се онде.
Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
3 Па рекоше међу собом: Хајде да правимо плоче и да их у ватри печемо. И беху им опеке место камена и смола земљана место креча.
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
4 После рекоше: Хајде да сазидамо град и кулу, којој ће врх бити до неба, да стечемо себи име, да се не бисмо расејали по земљи.
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
5 А Господ сиђе да види град и кулу, што зидаху синови човечији.
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
6 И рече Господ: Гле, народ један, и један језик у свих, и то почеше радити, и неће им сметати ништа да не ураде шта су наумили.
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
7 Хајде да сиђемо, и да им пометемо језик, да не разумеју један другог шта говоре.
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
8 Тако их Господ расу оданде по свој земљи, те не сазидаше града.
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
9 Зато се прозва Вавилон, јер онде помете Господ језик целе земље, и оданде их расу Господ по свој земљи.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
10 Ово је племе Симово: беше Симу сто година, кад роди Арфаксада, друге године после потопа.
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
11 А родив Арфаксада поживе Сим пет стотина година, рађајући синове и кћери.
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
12 А Арфаксад поживе тридесет и пет година, и роди Салу;
Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
13 А родив Салу поживе Арфаксад четири стотине и три године, рађајући синове и кћери.
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
14 А Сала поживе тридесет година, и роди Евера;
Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
15 А родив Евера поживе Сала четири стотине и три године, рађајући синове и кћери.
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
16 А Евер поживе тридесет и четири године, и роди Фалека;
Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
17 А родив Фалека поживе Евер четири стотине и тридесет година, рађајући синове и кћери.
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
18 А Фалек поживе тридесет година, и роди Рагава;
Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
19 А родив Рагава поживе Фалек двеста и девет година, рађајући синове и кћери.
og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
20 А Рагав поживе тридесет и две године, и роди Серуха;
Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
21 А родив Серуха поживе Рагав двеста и седам година, рађајући синове и кћери.
og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
22 А Серух поживе тридесет година, и роди Нахора;
Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
23 А родив Нахора поживе Серух двеста година, рађајући синове и кћери.
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
24 А Нахор поживе двадесет и девет година, и роди Тару;
Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
25 А родив Тару поживе Нахор сто и деветнаест година, рађајући синове и кћери.
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
26 А Тара поживе седамдесет година, и роди Аврама, Нахора и Арана.
Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27 А ово је племе Тарино: Тара роди Аврама, Нахора и Арана; а Аран роди Лота.
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
28 И умре Аран пре Таре оца свог на постојбини својој, у Уру халдејском.
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
29 И ожени се Аврам и Нахор, и жени Аврамовој беше име Сара а жени Нахоровој име Мелха, кћи Арама оца Мелхе и Јесхе.
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30 А Сара беше нероткиња, и не имаше порода.
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
31 И узе Тара сина свог Аврама и Лота сина Ароновог, унука свог, и Сару снаху своју, жену Аврама сина свог; и пођоше заједно из Ура халдејског да иду у земљу хананску, и дођоше до Харана, и онде се настанише.
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
32 И поживе Тара свега двеста и пет година; и умре Тара у Харану.
Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
