Књига пророка Језекиља 19

1 А ти наричи за кнезовима Израиљевим;

Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

2 И реци: Шта беше мати твоја? Лавица; међу лавовима лежаше, млад своју међу лавовима храњаше.

og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

3 И отхрани једно младо своје, и поста лавић, и научив се ловити ждераше људе.

Og hun opfostret en av sine unger; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

4 И чуше народи за њ; ухвати се у јаму њихову, и одведоше га у веригама у земљу мисирску.

Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

5 А она кад виде где се надала, али јој нада пропаде, узе једно младо своје, и учини од њега лавића.

Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger og gjorde ham til en ung løve.

6 И он идући међу лавовима поста лавић, и научи се ловити и ждераше људе.

Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

7 И позна дворе њихове, и пустошаше градове њихове тако да опусте земља и шта је у њој од рике његове.

Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

8 И усташе на њ народи из околних земаља, и разапеше му мрежу своју, и ухвати се у јаму њихову.

Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

9 И метнуше га у крлетку у веригама, и одведоше га цару вавилонском, и метнуше га у град да му се више не чује глас по горама Израиљевим.

Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

10 Док беше миран, мати твоја беше као винова лоза, посађена крај воде, родна и граната беше од многе воде.

Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

11 И беху на њој јаки прутови за палицу владалачку, и растом својим узвиси се изнад густих грана, и би наочита висином својом, мноштвом грана својих.

Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

12 Али би ишчупана у гневу и на земљу бачена, и устока осуши род њен; поломише се и посушише се јаки прутови њени; огањ их прождре.

Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

13 А сада је посађена у пустињи, у земљи сувој и безводној.

Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

14 И изађе огањ из прута грана њених и прождре род њен да нема на њој прута јаког за палицу владалачку. То је нарицање, и биће нарицање.

Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli.