Књига проповедникова 1
1 Речи проповедника, сина Давидовог цара у Јерусалиму.
Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
2 Таштина над таштинама, вели проповедник, таштина над таштинама, све је таштина.
Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
3 Каква је корист човеку од свега труда његовог, којим се труди под сунцем?
Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
4 Нараштај један одлази и други долази, а земља стоји увек.
En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
5 Сунце излази и залази, и опет хити на место своје одакле излази.
Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
6 Ветар иде на југ и обрће се, и у обртању свом враћа се.
Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
7 Све реке теку у море, и море се не препуња; одакле теку реке, онамо се враћају да опет теку.
Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
8 Све је мучно, да човек не може исказати; око се не може нагледати, нити се ухо може наслушати.
Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
9 Шта је било то ће бити, шта се чинило то ће се чинити, и нема ништа ново под сунцем.
Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
10 Има ли шта за шта би ко рекао: Види, то је ново? Већ је било за векова који су били пре нас.
Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
11 Не помиње се шта је пре било; ни оно што ће после бити неће се помињати у оних који ће после настати.
Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
12 Ја проповедник бејах цар над Израиљем у Јерусалиму.
Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
13 И управих срце своје да тражим и разберем мудрошћу све што бива под небом; тај мучни посао даде Бог синовима људским да се муче око њега.
Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
14 Видех све што бива под сунцем, и гле, све је таштина и мука духу.
Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
15 Шта је криво не може се исправити, и недостаци не могу се избројати.
Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
16 Ја рекох у срцу свом говорећи: Ево, ја постах велик, и претекох мудрошћу све који бише пре мене у Јерусалиму, и срце моје виде много мудрости и знања.
Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
17 И управих срце своје да познам мудрост и да познам безумље и лудост; па дознах да је и то мука духу.
Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
18 Јер где је много мудрости, много је бриге, и ко умножава знање умножава муку.
Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
