1 Књига Самуилова 8
1 А кад Самуило остаре, постави синове своје за судије Израиљу.
Og det skete, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.
2 А име сину његовом првенцу беше Јоило, а другом Авија, и суђаху у Вирсавеји.
Men hans førstefødte Søns Navn var Joel og hans anden Søns Abia; de vare Dommere i Beersaba.
3 Али синови његови не хођаху путевима његовим, него ударише за добитком, и примаху поклоне и извртаху правду.
Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veje, men bøjede sig efter Vinding; og de toge Gave og bøjede Retten.
4 Тада се скупише све старешине Израиљеве и дођоше к Самуилу у Раму.
Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
5 И рекоше му: Ето, ти си остарео, а синови твоји не ходе твојим путевима: зато постави нам цара да нам суди, као што је у свих народа.
Og de sagde til ham: Se, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veje; saa sæt nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
6 Али Самуилу не би по вољи што рекоше: Дај нам цара да нам суди. И Самуило се помоли Господу.
Men det Ord var ondt for Samuels Øjne, at de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
7 А Господ рече Самуилу: Послушај глас народни у свему што ти говоре; јер не одбацише тебе него мене одбацише да не царујем над њима.
Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de talede til dig; thi ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem.
8 Како чинише од оног дана кад их изведох из Мисира до данас, и оставише ме и служише другим боговима, по свим тим делима чине и теби.
Efter alle de Gerninger, som de have gjort, fra den Dag jeg opførte dem af Ægypten og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder: Saaledes gøre de ogsaa ved dig.
9 Зато сада послушај глас њихов; али им добро засведочи и кажи начин којим ће цар царовати над њима.
Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Vis, som skal regere over dem.
10 И каза Самуило све речи Господње народу који искаше од њега цара;
Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, som begærede en Konge af ham.
11 И рече: Ово ће бити начин којим ће цар царовати над вама: синове ваше узимаће и метати их на кола своја и међу коњике своје, и они ће трчати пред колима његовим;
Og han sagde: Dette skal være Kongens Vis, som skal regere over eder: Eders Sønner skal han tage sig og sætte dem hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og de skulle løbe frem foran hans Vogn,
12 И поставиће их да су му хиљадници и педесетници, и да му ору њиве и жњу летину, и да му граде ратне справе и шта треба за кола његова.
og han skal sætte sig dem til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over halvtredsindstyve og til at pløje hans Pløjning og til at høste hans Høst og til at gøre hans Krigstøj og hans Vogntøj.
13 Узимаће и кћери ваше да му граде мирисне масти и да му буду куварице и хлебарице.
Og eders Døtre skal han tage til at lave ham Salver og til Kokkepiger og til Bagersker.
14 И њиве ваше и винограде ваше и маслинике ваше најбоље узимаће и раздавати слугама својим.
Han skal og tage eders Agre og eders Vingaarde og eders Oliegaarde, dem som ere gode, og give sine Tjenere.
15 Узимаће десетак од усева ваших и од винограда ваших, и даваће дворанима својим и слугама својим.
Og af eders Sæd og eders Vingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.
16 И слуге ваше и слушкиње ваше и младиће ваше најлепше и магарце ваше узимаће, и обртати на своје послове.
Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gerning.
17 Стада ће ваша десетковати и ви ћете му бити робови.
Han skal tage Tiende af eders smaa Kvæg, og I skulle være hans Tjenere.
18 Па ћете онда викати, ради цара свог, ког изабрасте себи; али вас Господ неће онда услишити.
Og naar I da raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.
19 Али народ не хте послушати речи Самуилове, и рекоше: Не, него цар нека буде над нама,
Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde! men der skal være en Konge over os.
20 Да будемо и ми као сви народи; и нека нам суди цар наш и иде пред нама и води наше ратове.
Og vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.
21 А Самуило чувши све речи народне, каза их Господу.
Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
22 А Господ рече Самуилу: Послушај глас њихов, и постави им цара. И Самуило рече Израиљцима: Идите сваки у свој град.
Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst, og lad en Konge regere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaar, hver til sin Stad.
