Psalmi 94
1 Bože od osvete, Gospode, Bože od osvete, pokaži se!
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Podigni se, sudijo zemaljski, podaj zaslugu oholima.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Dokle æe se bezbožnici, Gospode, dokle æe se bezbožnici hvaliti?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Ruže i oholo govore, velièaju se svi koji èine bezakonje.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Gaze narod tvoj, Gospode, i dostojanje tvoje muèe.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Udovicu i došljaka ubijaju, i sirote more.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 I govore: neæe vidjeti Gospod, i neæe doznati Bog Jakovljev.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Orazumite se, preludi ljudi! budale! kad æete biti pametni?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Koji je stvorio uho, zar ne èuje? i koji je oko naèinio, zar ne vidi?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Zar neæe oblièiti koji narode urazumljuje, koji uèi èovjeka da zna?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Gospod zna misli ljudima kako su ništave.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Blago èovjeku koga ti, Gospode, urazumljuješ, i zakonom svojim uèiš;
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 Da bi mu dao mir u zle dane, dok se iskopa jama bezbožniku.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Jer neæe odbaciti Gospod naroda svojega, i dostojanja svojega neæe ostaviti.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Jer æe se sud vratiti na pravdu, i njega æe naæi svi prava srca.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Ko æe ustati za mene suprot zlima? ko æe stati za mene suprot onima koji èine bezakonje?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Kad mi Gospod ne bi bio pomoænik, brzo bi se duša moja preselila onamo gdje se muèi.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Kad reèem: drkæe mi noga, milost tvoja, Gospode, prihvata me.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Kad se umnože brige u srcu mom, utjehe tvoje razgovaraju dušu moju.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Eda li æe blizu tebe stati prijesto krvnièki, i onaj koji namišlja nasilje nasuprot zakonu?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Spremaju se na dušu pravednikovu, i krv pravu okrivljuju.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Ali je Gospod moje pristanište, i Bog je moj tvrdo utoèište moje.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 On æe im vratiti za bezakonje njihovo, za njihovu zloæu istrijebiæe ih, istrijebiæe ih Gospod, Bog naš.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
