Psalmi 86
1 Prigni, Gospode! uho svoje i usliši me, jer sam nevoljan i ništ.
Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Saèuvaj dušu moju, jer sam tvoj poklonik. Spasi slugu svojega, Bože moj, koji se u te uzda.
Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
3 Smiluj se na me, Gospode, jer k tebi vièem vas dan.
Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Obeseli dušu sluge svojega, jer k tebi, Gospode, podižem dušu svoju.
Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
5 Jer si ti, Gospode, dobar i milosrdan i veoma milostiv svima koji te prizivlju.
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
6 Èuj, Gospode, molitvu moju, i slušaj glas moljenja mojega.
Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
7 U dan tuge svoje prizivljem te, jer æeš me uslišiti.
Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
8 Nema meðu bogovima takoga kakav si ti, Gospode, i nema djela takijeh kakva su tvoja.
Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
9 Svi narodi, koje si stvorio, doæi æe i pokloniti se pred tobom, Gospode, i slaviti ime tvoje.
Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Jer si ti velik i tvoriš èudesa; ti si jedan Bog.
Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
11 Pokaži mi, Gospode, put svoj, i iæi æu u istini tvojoj; uèini neka se mili srcu mojemu bojati se imena tvojega.
Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
12 Slaviæu te, Gospode Bože moj, svijem srcem svojim, i poštovaæu ime tvoje dovijeka.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)
14 Bože, oholice ustaše na mene, i gomila nasilnika traži dušu moju, i nemaju tebe pred sobom.
Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
15 Ali ti, Gospode, Bože milostivi i blagi, strpljivi i bogati dobrotom i istinom,
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Pogledaj na me i smiluj mi se, daj silu svoju sluzi svojemu, i pomozi sinu sluškinje svoje;
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
17 Uèini sa mnom èudo dobrote. Neka vide koji me nenavide, i postide se, što si mi, Gospode, pomogao i utješio me.
Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.
