Psalmi 69

1 Pomozi mi, Bože, jer doðe voda do duše.

Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.

2 Propadam u dubokom glibu, gdje nema dna; tonem vodi u dubine, i vali me zatrpavaju.

Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,

3 Iznemogoh vièuæi, promuèe mi grlo, pobijelješe mi oèi pogledajuæi Boga.

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;

4 Onijeh koji mrze na me ni za što ima više nego kose na glavi mojoj; osiliše koji hoæe da me pogube, lažljivi neprijatelji moji. Što nijesam otimao, valja da vratim.

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;

5 Bože! ti znaš je li u meni bezumlje, i krivice moje nijesu sakrivene od tebe.

flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

6 Nemoj da se postide u meni koji se uzdaju u tebe, Gospode, Gospode nad vojskama! Nemoj da se posrame u meni koji traže tebe, Bože Izrailjev!

Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.

7 Jer tebe radi podnosim rug, i sramota popade lice moje.

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!

8 Tuðin postadoh braæi svojoj, i neznan sinovima matere svoje.

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;

9 Jer revnost za kuæu tvoju jede me i ruženja onijeh koji tebe ruže padaju na me.

fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.

10 Plaèem, postim se dušom svojom, i to mi se prima za zlo;

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;

11 Mjesto haljine oblaèim vreæu, i bivam im prièa.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

12 O meni se razgovaraju sjedeæi na vratima, pijuæi vino pjevaju me.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

13 A ja se molim tebi, Gospode; vrijeme je da se smiluješ, Bože; po velikoj milosti svojoj usliši me, jer je istinito spasenje tvoje.

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

14 Izvadi me iz gliba, da ne propadnem; da se izbavim od nenavidnika i iz duboke vode;

Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

15 Da me ne uzme voda na maticu, da me ne proždre puèina, i da ne sklopi jama nada mnom ždrijela svojega.

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

16 Usliši me, Gospode, jer je blagost tvoja milosrdna, po velikoj dobroti svojoj pogledaj me.

lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

17 Nemoj odvratiti lica svojega od sluge svojega; jer me je tuga; pohitaj, usliši me.

Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

18 Približi se duši mojoj, izbavi je; nasuprot neprijateljima mojim izbavi me.

dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;

19 Ti znaš pod kakvim sam rugom, stidom i sramotom; pred tobom su svi neprijatelji moji.

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

20 Sramota satr srce moje, iznemogoh; èekam hoæe li se kome sažaliti, ali nema nikoga; hoæe li me ko potješiti, ali ne nalazim.

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.

21 Daju mi žuè da jedem, i u žeði mojoj poje me octom.

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;

22 Trpeza njihova neka im bude mreža i zamka, to neka im bude plata.

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

23 Neka im potamne oèi njihove, da ne vide, i njihove bedre raslabi zasvagda.

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

24 Izlij na njih jarost svoju, i plamen gnjeva tvojega neka ih obuzme!

lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

25 Stan njihov neka opusti, i u njihovijem šatorima neka ne bude nikoga da živi.

Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;

26 Jer koga si ti porazio, oni gone, i umnožavaju jade onima koje si ti ranio.

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

27 Meæi na njih krivicu za krivicom, da ne doðu do pravde tvoje.

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.

28 Neka se izbrišu iz knjige živijeh, i s pravednicima nek ne budu zapisani.

Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;

29 A ja sam ništ i bolan; pomoæ tvoja, Bože, nek me zakloni.

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

30 Slaviæu ime Božije u pjesmi, velièaæu ga u hvali.

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

31 To je Bogu milije od vola, od teleta s rogovima i s papcima.

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

32 Vidjeæe ništi i radovaæe se. Koji tražite Boga, oživjeæe srce vaše.

det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!

33 Jer Bog èuje uboge, i sužanja svojih ne ogluša se.

Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

34 Neka ga hvale nebesa i zemlja, mora i sve što se u njima mièe!

Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

35 Jer æe Bog spasti Sion, sazidaæe gradove Judine; i ljudi æe se ondje naseliti i naslijediæe ga.

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

36 I natražje æe se sluga njegovijeh utvrditi u njemu, i koji ljube ime njegovo nastavaæe na njemu.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.