Psalmi 63

1 Bože! ti si Bog moj, k tebi ranim, žedna je tebe duša moja, za tobom èezne tijelo moje u zemlji suhoj, žednoj i bezvodnoj.

En Salme af David, da han var i Judas Ørken.

2 Tako bih te ugledao u svetinji, da bih vidio silu tvoju i slavu tvoju.

Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

3 Jer je dobrota tvoja bolja od života. Usta bi moja hvalila tebe;

(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

4 Tako bih te blagosiljao za života svoga, u ime tvoje podigao bih ruke svoje.

thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

5 Kao salom i uljem nasitila bi se duša moja, i radosnijem glasom hvalila bi te usta moja.

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

6 Kad te se sjeæam na postelji, sve noæne straže razmišljam o tebi.

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

7 Jer si ti pomoæ moja, i u sjenu krila tvojih veselim se.

naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;

8 Duša se moja prilijepila za tebe, desnica tvoja drži me.

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

9 Koji traže pogibao duši mojoj, oni æe otiæi pod zemlju.

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

10 Izginuæe od maèa, i dopašæe lisicama.

Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,

11 A car æe se veseliti o Bogu, hvaliæe se svaki koji se kune njim, kad se zatisnu usta onima koji govore laž.

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.