Psalmi 58

1 Govorite li zaista istinu, silni, sudite li pravo, sinovi èovjeèiji?

Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

2 Ta, bezakonja sastavljate u srcu, meæete na mjerila zloèinstva ruku svojih na zemlji.

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

3 Od samoga roðenja zastraniše bezakonici, od utrobe materine tumaraju govoreæi laž.

Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

4 U njima je jed kao jed zmijinji, kao gluhe aspide, koja zatiskuje uho svoje,

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

5 Koja ne èuje glasa bajaèu, vraèaru, vještu u vraèanju.

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

6 Bože! polomi im zube u ustima njihovijem; razbij èeljusti lavovima, Gospode!

og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

7 Nek se proliju kao voda, i nestane ih. Kad puste strijele, neka budu kao slomljene.

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

8 Kao puž, koji se rašèinja, neka išèile; kao dijete, koje žena pobaci, neka ne vide sunca.

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

9 Prije nego kotlovi vaši osjete toplotu od potpaljena trnja, i sirovo i nagorjelo neka raznese vihor.

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

10 Obradovaæe se pravednik kad vidi osvetu, opraæe noge svoje u krvi bezbožnikovoj.

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

11 I reæi æe ljudi: zaista ima ploda pravedniku! zaista je Bog sudija na zemlji!

Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«