Psalmi 56

1 Smiluj se na me, Bože, jer èovjek hoæe da me proguta, neprijatelj me svaki dan pritješnjuje.

Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

2 Neprijatelji moji svaki dan traže da me progutaju; jer mnogi napadaju na me oholo.

Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

3 Kad me je strah, ja se u tebe uzdam.

På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

4 Bogom se hvalim za rijeè njegovu; u Boga se uzdam, ne bojim se; šta æe mi uèiniti tijelo?

Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

5 Svaki dan izvræu rijeèi moje; što god misle, sve meni o zlu.

Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

6 Skupljaju se, prikrivaju se, paze za petama mojima; jer traže dušu moju.

De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

7 Kod ovake zloæe izbavi od njih, u gnjevu obori narode, Bože.

Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

8 U tebe je izbrojeno moje potucanje, suze se moje èuvaju u sudu kod tebe, one su u knjizi tvojoj.

Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

9 Neprijatelji moji ustupaju natrag, kad tebe prizivljem; po tom znam da je Bog sa mnom.

Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

10 Bogom se hvalim za rijeè njegovu, Gospodom se hvalim za rijeè njegovu.

Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

11 U Boga se uzdam, ne bojim se; šta æe mi uèiniti èovjek?

Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

12 Tebi sam se, Bože, zavjetovao; tebe æu hvaliti;

På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

13 Jer si izbavio dušu moju od smrti, noge moje od spoticanja, da bih hodio pred licem Božjim, u svjetlosti živijeh.

For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.