Psalmi 55

1 Usliši, Bože, molitvu moju, i nemoj se sakriti od moljenja mojega.

Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

2 Pazi, i saslušaj me; cvilim u jadu svom i uzdišem

Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

3 Od vike neprijateljske i od dosade bezbožnièke; jer dižu na me zlo, i u gnjevu gone me.

for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

4 Srce je moje uzdrktalo u meni, i strah smrtni popade me;

Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

5 Strah i trepet doðe na me, i groza poduze me.

Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

6 I rekoh: ko bi mi dao krila golubinja? ja bih odleteo i poèinuo;

Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

7 Daleko bih pobjegao, i nastanio se u pustinji.

Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)

8 Pohitao bih da uteèem od vihora i od bure.

Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

9 Porazi, Gospode, i razdijeli jezike njihove, jer vidim nasilje i svaðu u gradu;

Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

10 Danju i noæu to hodi po zidovima njegovijem; zloèinstvo je i muka posred njega.

Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

11 Usred njega je pogibao, s ulice njegove ne odlazi prijevara i lukavstvo.

Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

12 Jer ne ruži me neprijatelj moj, to bih podnio; ne ustaje na me javni nenavidnik, od njega bih se sakrio.

For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

13 Nego ti koji si mi bio to što ja sam, drug moj i znanac moj.

men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

14 S kojim mi bješe radost dijeliti tajnu, i u dom Božji hodih kroz sabor narodni.

vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

15 Neka ih ugrabi smrt, neka živi siðu u pakao, jer je zloèinstvo u stanu njihovu i u njima. (Sheol h7585)

Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)

16 Ja Boga prizivljem, i Gospod æe me spasti.

Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

17 Veèerom i jutrom i u podne tužim i uzdišem, i èuæe glas moj;

Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

18 Uèiniæe, te æe duša moja biti mirna od onijeh koji napadaju na me, jer ih mnogo imam.

Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

19 Da usliši, i ukroti ih Bog, koji živi od vijeka; jer se ne mijenjaju i ne boje se Boga.

Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.

20 Dižu ruke svoje na one koji su s njima u miru, i raskidaju svoju družbu.

Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.

21 Usta su im meka kao maslo, a na srcu im je rat. Rijeèi su im blaže od ulja, ali su goli maèevi.

Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

22 Stavi na Gospoda breme svoje, i on æe te potkrijepiti. Neæe dati dovijeka pravedniku da posrne.

Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

23 Ti æeš ih, Bože, svaliti u jamu pogibli; krvopije i lukavi neæe sastaviti polovine dana svojih. A ja se u tebe uzdam.

Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.