< Psalmi 50 >

1 Bog nad bogovima, Gospod, govori, i doziva zemlju od istoka sunèanoga do zapada.
(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 Sa Siona, koji je vrh krasote, javlja se Bog.
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3 Ide Bog naš, i ne muèi; pred njim je oganj koji proždire, oko njega je bura velika.
vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 Doziva nebo ozgo i zemlju, da sudi narodu svojemu:
han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 “Skupite mi svece moje, koji su uèinili sa mnom zavjet na žrtvi.
"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6 I nebesa oglasiše pravdu njegovu, jer je taj sudija Bog.)
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 Slušaj, narode moj, što æu ti kazati, Izrailju, što æu ti javiti. Ja sam Bog, Bog tvoj.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 Neæu te za žrtve tvoje karati; tvoje žrtve paljenice svagda su preda mnom.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 Ne treba mi uzimati teleta iz doma tvojega, ni jariæa iz torova tvojih.
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 Jer je moje sve gorsko zvijerje, i stoka po planinama na tisuæe.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11 Znam sve ptice po gorama, i krasota poljska preda mnom je.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12 Da ogladnim, ne bih tebi rekao, jer je moja vasiljena i sve što je u njoj.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Zar ja jedem meso volujsko, ili krv jareæu pijem?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Prinesi Bogu hvalu na žrtvu, i izvršuj višnjemu zavjete svoje.
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 Prizovi me u nevolji svojoj, izbaviæu te, i ti me proslavi.”
Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 A bezbožniku reèe Bog: zašto kazuješ uredbe moje i nosiš zavjet moj u ustima svojima?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 A sam mrziš na nauku, i rijeèi moje bacaš za leða.
når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Kad vidiš lupeža, pristaješ s njim, i s preljuboèincima imaš dijel.
Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
19 Usta si svoja pustio da govore zlo, i jezik tvoj plete prijevare.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20 Sjediš i govoriš na brata svojega, sina matere svoje opadaš.
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 Ti si to èinio, ja muèah, a ti pomisli da sam ja kao ti. Oblièiæu te, metnuæu ti pred oèi grijehe tvoje.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Razumijte ovo koji zaboravljate Boga! inaèe æu zgrabiti, pa neæe niko izbaviti.
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Onaj mene poštuje koji prinosi hvalu na žrtvu i koji je putem na opazu. Ja æu mu pokazati spasenje Božije.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

< Psalmi 50 >