Psalmi 49
1 Slušajte ovo svi narodi, pazite svi koji živite po vasiljenoj,
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Prostaci i gospodo, bogati i siromasi.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 Usta æe moja kazati premudrost, i srce moje reæi æe razum.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Prignuæu uho svoje k prièi, uz gusle æu otvoriti zagonetku svoju.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Èega da se bojim u zle dane, kad me zloba mojih neprijatelja opkoli?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Koji se uzdate u silu svoju, i hvalite se velikijem bogatstvom svojim!
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 Èovjek neæe nikako brata osloboditi, neæe dati Bogu otkupa za nj.
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 Velik je otkup za dušu, i neæe biti nigda
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 Da ko dovijeka živi, i ne vidi groba.
og aldrig faa Graven at se;
10 Svi vide gdje umiru kao i neznalica i bezumnik što ginu, i ostavljaju drugima imanje svoje.
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 Oni misle da æe kuæe njihove trajati dovijeka, i stanovi njihovi od koljena na koljeno; imenima svojim zovu zemlje;
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Ali èovjek u èasti neæe dugo ostati, izjednaèiæe se sa stokom, koju kolju.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 Ovaj im se put èini probitaèan, i koji za njima idu, hvale misli njihove;
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Ali æe ih kao ovce zatvoriti u pakao, smrt æe im biti pastir; i ujutru hodiæe po njima pravednici, i oblik njihov zbrisaæe pakao rastavivši ih s naseljem. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Ne boj se kad se ko bogati; kad raste slava doma njegova.
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 Jer kad umre, neæe ništa ponijeti, niti æe poæi za njim slava njegova.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Jer dušu njegovu blagosiljaju za života njegova, i slave tebe, što ugaðaš sebi.
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 Ali æe on otiæi u stan otaca svojih, gdje svijeta nigda ne vide.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Èovjek u èasti, ako nije razuman, izjednaèiæe se sa stokom, koju kolju.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
