Psalmi 36

1 Bezakoniku je bezbožna rijeè u srcu; nema straha Božijega pred oèima njegovijem.

Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

2 Ali laže sebi u oèi, mjesto da prizna svoje bezakonje i omrzne na nj.

Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

3 Rijeèi su usta njegovijeh nepravda i lukavstvo, neæe da se opameti da tvori dobro.

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

4 Bezakonje smišlja na postelji svojoj, stoji na putu rðavom, zlo mu nije mrsko.

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

5 Gospode! do neba je milost tvoja, i istina tvoja do oblaka.

paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

6 Pravda je tvoja kao gore Božije, sudovi tvoji bezdana velika; ljude i stoku ti èuvaš, Gospode!

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

7 Kako je dragocjena milost tvoja, Bože! sinovi ljudski u sjenu krila tvojih ne boje se.

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

8 Hrane se od izobila doma tvojega, i iz potoka sladosti svojih ti ih napajaš.

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

9 Jer je u tebe izvor životu, tvojom svjetlošæu vidimo svjetlost.

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

10 Raširi milost svoju na one koji te znadu, i pravdu svoju na dobra srca.

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

11 Ne daj da stane na mene noga ohola, i ruka bezbožnièka da me zaljulja.

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

12 Onamo neka padnu koji èine bezakonje, neka se stropoštaju i ne mogu ustati.

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.