Psalmi 31

1 U tebe se, Gospode, uzdam; nemoj me ostaviti pod sramotom dovijeka, po pravdi svojoj izbavi me.

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

2 Prigni k meni uho svoje, pohitaj, pomozi mi. Budi mi kameni grad, tvrda ograda, gdje bih se spasao.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

3 Jer si ti kamena gora moja i ograda moja, imena svojega radi vodi me i upravljaj mnom.

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

4 Izvadi me iz mreže, koju mi tajno zamjestiše; jer si ti krjepost moja.

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

5 U tvoju ruku predajem duh svoj; izbavljao si me, Gospode, Bože istini!

i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

6 Nenavidim one koji poštuju propadljive idole; ja se u Gospoda uzdam.

du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

7 Radovaæu se i veseliti se o milosti tvojoj, kad pogledaš na moju muku, poznaš tugu duše moje,

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

8 Ne daš me u ruku neprijatelju, postaviš noge moje na prostranom mjestu.

Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

9 Smiluj se na me, Gospode; jer me je tuga, od jada iznemože oko moje, duša moja i srce moje.

Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

10 Išèilje u žalosti život moj, i godine moje u uzdisanju; oslabi od muke krjepost moja, i kosti moje sasahnuše.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

11 Od množine neprijatelja svojih postadoh potsmijeh i susjedima svojim, i strašilo znancima svojim; koji me vide na ulici, bježe od mene.

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

12 Zaboravljen sam kao mrtav, nema me u srcima; ja sam kao razbijen sud.

Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

13 Jer slušam grdnju od mnogih, otsvuda strah, kad se dogovaraju na me, misle išèupati dušu moju.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

14 A ja se, Gospode, u tebe uzdam i velim: ti si Bog moj.

Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

15 U tvojoj su ruci dani moji; otmi me iz ruku neprijatelja mojijeh, i od onijeh, koji me gone.

mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

16 Pokaži svijetlo lice svoje sluzi svojemu; spasi me milošæu svojom.

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

17 Gospode! nemoj me ostaviti pod sramotom; jer tebe prizivljem. Nek se posrame bezbožnici, neka zamuknu i padnu u pakao. (Sheol h7585)

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

18 Neka onijeme usta lažljiva, koja govore na pravednika obijesno, oholo i s porugom.

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

19 Kako je mnogo u tebe dobra, koje èuvaš za one koji te se boje, i koje daješ onima koji se u te uzdaju pred sinovima èovjeèijim!

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

20 Sakrivaš ih pod krov lica svojega od buna ljudskih; sklanjaš ih pod sjen od svadljivijeh jezika.

Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Da je blagosloven Gospod, što mi pokaza divnu milost kao da me uvede u tvrd grad!

Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

22 Ja rekoh u smetnji svojoj: odbaèen sam od oèiju tvojijeh; ali ti èu molitveni glas moj, kad te prizvah.

Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

23 Ljubite Gospoda svi sveti njegovi; Gospod drži vjeru; i uvršeno vraæa onima koji postupaju oholo.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

24 Budite slobodni, i neka bude jako srce vaše, svi koji se u Gospoda uzdate.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!