Psalmi 147

1 Hvalite Gospoda, jer je slatko pjevati Boga našega, jer blagome prilikuje hvala.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Gospod zida Jerusalim, sabira rasijane sinove Izrailjeve;

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Iscjeljuje one koji su skrušena srca, i lijeèi tuge njihove;

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Izbraja mnoštvo zvijezda, i sve ih zove imenom.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Velik je Gospod naš i velika je krjepost njegova, i razumu njegovu nema mjere.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Prihvata smjerne Gospod, a bezbožne ponižava do zemlje.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Redom pjevajte Gospodu hvalu, udarajte Bogu našemu u gusle.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 On zastire nebo oblacima, sprema zemlji dažd, èini te raste na gorama trava;

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Daje stoci piæu njezinu, i vraniæima, koji vièu k njemu.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Ne mari za silu konjsku, niti su mu mili kraci èovjeèiji.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Mili su Gospodu oni koji ga se boje, koji se uzdaju u milost njegovu.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Slavi, Jerusalime, Gospoda; hvali Boga svojega, Sione!

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Jer on utvrðuje prijevornice vrata tvojih, blagosilja sinove tvoje u tebi.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Ograðuje meðe tvoje mirom, nasiæava te jedre pšenice.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 Šalje govor svoj na zemlju, brzo teèe rijeè njegova.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Daje snijeg kao vunu, sipa inje kao pepeo.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Baca grad svoj kao zalogaje, pred mrazom njegovijem ko æe ostati?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Pošlje rijeè svoju, i sve se raskravi; dune duhom svojim, i poteku vode.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 On je javio rijeè svoju Jakovu, naredbe i sudove svoje Izrailju.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Ovo nije uèinio nijednome drugom narodu, i sudova njegovijeh oni ne znaju. Aliluja!

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!