Psalmi 144
1 Blagosloven Gospod, grad moj, koji uèi ruke moje boju, prste moje ratu,
Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
2 Dobrotvor moj i ograda moja, utoèište moje i izbavitelj moj, štit moj, onaj, u koga se uzdam, koji mi pokorava narod moj.
min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
3 Gospode! šta je èovjek, te znaš za nj, i sin smrtnoga, te ga paziš?
Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
4 Èovjek je kao ništa; dani su njegovi kao sjen, koji prolazi.
Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
5 Gospode! savij nebesa svoja, i siði; dotakni se gora, i zadimiæe se.
Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
6 Sijevni munjom, i razagnaj ih; pusti strijele svoje, i raspi ih.
La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!
7 Pruži ruku svoju s visine, izbavi me i izvadi me iz vode velike, iz ruku tuðinaca,
Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
8 Kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.
de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
9 Bože! pjesmu novu pjevaæu ti, u psaltir od deset žica udaraæu tebi,
Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
10 Koji daješ spasenje carevima, i Davida slugu svojega izbavljaš od ljutoga maèa.
du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
11 Izbavi me i otmi me iz ruke tuðinaca, kojih usta govore ništave stvari, i kojih je desnica desnica lažna.
Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
12 Sinovi naši neka budu kao bilje, koje veselo odraste u mladosti; kæeri naše kao stupovi prekrasno izraðeni u dvoru;
forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
13 Žitnice naše pune, obilne svakim žitom; ovce naše nek se množe na tisuæe i na sto tisuæa po stanovima našim.
forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
14 Volovi naši neka budu tovni; neka ne bude napadanja, ni bježanja, ni tužnjave po ulicama našim.
at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
15 Blago narodu, u kojega je sve ovako! Blago narodu, u kojega je Gospod Bog!
Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.
