< Psalmi 132 >

1 Opomeni se, Gospode, Davida i sve smjernosti njegove,
(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
2 Kako se kunijaše Gospodu, i zavjetovaše Bogu Jakovljevu:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 “Neæu uæi u šator doma svojega, niti æu leæi na postelju odra svojega;
"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
4 Neæu dati sna oèima svojima, ni vjeðama svojima drijema;
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
5 Dok ne naðem mjesta Gospodu, stana Bogu Jakovljevu.”
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
6 Evo, èusmo da je u Jefremovoj zemlji, naðosmo ga na poljima Kirijat-Jarimskim.
"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
7 Uðimo u stan njegov, poklonimo se podnožju nogu njegovijeh.
lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
8 Stani, Gospode, na poèivalištu svojem, ti i kovèeg sile tvoje.
HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Sveštenici tvoji nek se obuku u pravdu, i sveci tvoji nek se raduju.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Radi Davida sluge svojega nemoj odvratiti lica od pomazanika svojega.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 Zakle se Gospod Davidu u istini, od koje neæe otstupiti; od poroda tvojega posadiæu na prijestolu tvojemu.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
12 Ako sinovi tvoji ušèuvaju zavjet moj i otkrivenja moja kojima æu ih nauèiti, onda æe i sinovi njihovi dovijeka sjedjeti na prijestolu svom.
Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
13 Jer je izabrao Gospod Sion, i omilje mu živjeti na njemu.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Ovo je poèivalište moje uvijek, ovdje æu se naseliti; jer mi je omiljelo.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Hranu æu njegovu blagosloviti, nište njegove nasitiæu hljeba.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Sveštenike æu njegove obuæi u spasenje, i sveti æe se njegovi radovati.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Tu æu uèiniti da uzraste rog Davidu, postaviæu vidjelo pomazaniku svojemu.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Neprijatelje æu njegove obuæi u sramotu; a na njemu æe cvjetati vijenac njegov.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"

< Psalmi 132 >