Psalmi 129

1 Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, neka reèe Izrailj,

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 Mnogo mi dosaðivaše od mladosti moje, ali me ne svladaše.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Na leðima mojim oraše oraèi, i vodiše duge brazde svoje.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Gospod je pravedan; isijeèe konopce bezbožnièke.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Postidjeæe se, odbiæe se svi koji nenavide Sion.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Biæe kao trava na krovovima, koja se sasušuje prije nego se poèupa,

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Od koje neæe žetelac napuniti ruke svoje, niti naruèja svojega vezilac;

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 I koji prolaze neæe reæi: “Blagoslov Gospodnji na vama! blagosiljamo vas imenom Gospodnjim.”

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.