Psalmi 125

1 Ko se uzda u Gospoda, on je kao gora Sion, ne pomješta se, ostaje dovijeka.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

2 Oko Jerusalima su gore, i Gospod je oko naroda svojega otsad i dovijeka.

Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.

3 Jer neæe ostati skiptar bezbožnièki nad dijelom pravednièkim, da ne bi pravednici pružili ruke svoje na bezakonje.

Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

4 Uèini, Gospode, dobro dobrima i onima koji su prava srca.

Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

5 A koji svræu na krive pute, otjeraæe Gospod s onima koji èine bezakonje. Mir Izrailju!

Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!