Psalmi 120

1 Ka Gospodu zavikah u nevolji svojoj, i usliši me.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2 Gospode! izbavi dušu moju od usta lažljivijeh i od jezika lukavoga.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3 Šta æe ti dati i šta æe ti prinijeti jezik lukavi?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4 On je kao oštre strijele u jakoga, kao ugljevlje smrekovo.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5 Teško meni kad sam tuðin kod Meseha, živim kod šatora Kidarskih.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6 Dugo je živjela duša moja s onima koji mrze na mir.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7 Ja sam miran; ali kad stanem govoriti, u njih je rat.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!