Psalmi 119
1 Blago onima kojima je put èist, koji hode u zakonu Gospodnjem.
Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
2 Blago onima koji èuvaju otkrivenja njegova, svijem srcem traže ga;
Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
3 Koji ne èine bezakonja, hode putovima njegovijem!
og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
4 Ti si dao zapovijesti svoje, da se èuvaju dobro.
Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
5 Kad bi putovi moji bili upravljeni da èuvam naredbe tvoje!
O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
6 Onda se ne bih postidio, pazeæi na zapovijesti tvoje;
Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
7 Hvalio bih te s pravijem srcem, uèeæi se pravednijem zakonima tvojim.
Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
8 Èuvaæu naredbe tvoje, nemoj me ostaviti sasvijem.
Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
9 Kako æe mladiæ oèistiti put svoj? Vladajuæi se po tvojim rijeèima.
Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
10 Svijem srcem svojim tražim tebe, ne daj mi da zaðem od zapovijesti tvojih.
Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
11 U srce svoje zatvorio sam rijeè tvoju, da ti ne griješim.
I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
12 Blagosloven si, Gospode! nauèi me naredbama svojim.
Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
13 Ustima svojim javljam sve sudove usta tvojih.
Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
14 Na putu otkrivenja tvojih radujem se kao za veliko bogatstvo.
Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
15 O zapovijestima tvojim razmišljam, i pazim na putove tvoje.
På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
16 Naredbama tvojim tješim se, ne zaboravljam rijeèi tvoje.
I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
17 Uèini milost sluzi svojemu, da bih živio i èuvao rijeè tvoju.
Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
18 Otvori oèi moje, da bih vidio èudesa zakona tvojega;
Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
19 Gost sam na zemlji, nemoj sakriti od mene zapovijesti svojih.
Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
20 Iznemože duša moja želeæi bez prestanka poznati sudove tvoje.
Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
21 Ti si strašan prokletim oholicama, koje zastranjuju od zapovijesti tvojih.
Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
22 Odvrati od mene rug i sramotu, jer èuvam otkrivenja tvoja.
Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
23 Sjede knezovi i dogovaraju se na mene; a sluga tvoj razmišlja o naredbama tvojim.
Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
24 Otkrivenja su tvoja utjeha moja, savjetnici moji.
Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
25 Duša moja leži u prahu; oživi me po rijeèi svojoj.
Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
26 Kazujem putove svoje, i èuješ me; nauèi me naredbama svojim.
Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
27 Urazumi me o putu zapovijesti svojih, i razmišljaæu o èudesima tvojim.
La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
28 Suze proliva duša moja od tuge, okrijepi me po rijeèi svojoj.
Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
29 Put lažni ukloni od mene i zakon svoj daruj mi.
Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
30 Put istini izbrah, zakone tvoje tražim.
Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
31 Prionuh za otkrivenja tvoja, Gospode; nemoj me osramotiti.
Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
32 Putem zapovijesti tvojih trèim, jer si raširio srce moje.
Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
33 Pokaži mi, Gospode, put naredaba svojih, da ga se držim do kraja.
Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
34 Urazumi me, i držaæu se zakona tvojega, i èuvati ga svijem srcem.
Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
35 Postavi me na stazu zapovijesti svojih, jer mi je ona omiljela.
Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
36 Privij srce moje k otkrivenjima svojim, a ne k lakomstvu.
Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
37 Odvrati oèi moje da ne gledaju ništavila, putem svojim oživi me.
Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
38 Ispuni sluzi svojemu rijeè svoju da te se boji.
Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
39 Ukloni rug moj, kojega se plašim; jer su sudovi tvoji blagi.
Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
40 Mile su mi zapovijesti tvoje, pravdom svojom oživi me.
Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
41 Neka doðe na me milost tvoja, Gospode, pomoæ tvoja po rijeèi tvojoj.
La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
42 I ja æu odgovoriti onome koji me ruži; jer se uzdam u rijeè tvoju.
Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
43 Nemoj uzeti nigda od usta mojih rijeèi istine, jer èekam sudove tvoje.
Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
44 I èuvaæu zakon tvoj svagda, dovijeka i bez prestanka.
Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
45 Hodiæu slobodno, jer tražim zapovijesti tvoje.
La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
46 Govoriæu o otkrivenjima tvojim pred carevima, i neæu se stidjeti.
Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
47 Tješiæu se zapovijestima tvojim, koje ljubim.
Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
48 Ruke svoje pružam k zapovijestima tvojim, koje ljubim, i razmišljam o naredbama tvojim.
Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
49 Opomeni se rijeèi svoje k sluzi svojemu, na koju si mi zapovjedio da se oslanjam.
Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
50 U nevolji mojoj tješi me što me rijeè tvoja oživljava.
Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
51 Oholi mi se rugaju veoma; ali ja ne otstupam od zakona tvojega.
De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
52 Pamtim sudove tvoje od iskona, Gospode, i tješim se.
Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
53 Gnjev me obuzima na bezbožnike, koji ostavljaju zakon tvoj.
En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
54 Naredbe su tvoje pjesma moja u putnièkom stanu mojem.
Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
55 Noæu pominjem ime tvoje, Gospode, i èuvam zakon tvoj.
Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
56 To je moje, da èuvam zapovijesti tvoje.
Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
57 Dio moj ti si, Gospode; naumio sam èuvati rijeèi tvoje.
Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
58 Molim ti se iz svega srca, smiluj se na me po rijeèi svojoj.
Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
59 Razmatram putove svoje, i obraæam noge svoje k otkrivenjima tvojim.
Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
60 Hitim, i ne zatežem se èuvati zapovijesti tvoje.
Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
61 Mreže bezbožnièke opkoliše me, ali zakona tvojega ne zaboravljam.
De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
62 U po noæi ustajem da te slavim za pravedne sudove tvoje.
Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
63 U zajednici sam sa svima koji se tebe boje i koji èuvaju zapovijesti tvoje.
Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
64 Dobrote je tvoje, Gospode, puna sva zemlja; naredbama svojim nauèi me.
Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
65 Uèinio si dobro sluzi svojemu, Gospode, po rijeèi svojoj.
Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
66 Dobroj misli i znanju nauèi me, jer zapovijestima tvojim vjerujem.
Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
67 Prije stradanja svojega lutah, a sad èuvam rijeè tvoju.
Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
68 Ti si dobar, i dobro èiniš; nauèi me naredbama svojim.
Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
69 Oholi pletu na mene laž, ali se ja svijem srcem držim zapovijesti tvojih.
De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
70 Zadriglo je srce njihovo kao salo, a ja se tješim zakonom tvojim.
Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
71 Dobro mi je što stradam, da se nauèim naredbama tvojim.
Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
72 Miliji mi je zakon usta tvojih nego tisuæe zlata i srebra.
Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
73 Ruke tvoje stvorile su me i naèinile me; urazumi me, i nauèiæu se zapovijestima tvojim.
Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
74 Koji se tebe boje, vidjeæe me, i radovaæe se što se uzdam u tvoju rijeè.
De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
75 Znam da su sudovi tvoji, Gospode, pravedni, i po pravdi me karaš.
Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
76 Neka bude dobrota tvoja utjeha moja, kao što si rekao sluzi svojemu.
La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
77 Neka doðe k meni milosrðe tvoje, i oživim; jer je zakon tvoj utjeha moja.
La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
78 Nek se postide oholi; jer me bez krivice oboriše. Ja razmišljam o zapovijestima tvojim.
La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
79 Nek se obrate k meni koji se tebe boje, i koji znadu otkrivenja tvoja.
La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
80 Srce moje neka bude savršeno u naredbama tvojim, da se ne postidim.
La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
81 Èezne duša moja za spasenjem tvojim, rijeè tvoju èekam.
Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
82 Èeznu oèi moje za rijeèju tvojom; govorim: kad æeš me utješiti?
Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
83 Postadoh kao mijeh u dimu, ali tvojih naredaba ne zaboravih.
For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
84 Koliko æe biti dana sluge tvojega? Kad æeš suditi onima koji me gone?
Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
85 Oholi iskopaše mi jamu nasuprot zakonu tvojemu.
De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
86 Sve su zapovijesti tvoje istina; bez krivice me gone, pomozi mi.
Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
87 Umalo me ne ubiše na zemlji, ali ja ne ostavljam zapovijesti tvojih.
På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
88 Po milosti svojoj oživi me, i èuvaæu otkrivenja usta tvojih.
Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
89 Dovijeka je, Gospode, rijeè tvoja utvrðena na nebesima,
Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
90 Od koljena do koljena istina tvoja; ti si postavio zemlju, i stoji.
Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
91 Po tvojoj naredbi sve stoji sad; jer sve služi tebi.
Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
92 Da nije zakon tvoj bio utjeha moja, poginuo bih u nevolji svojoj.
Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
93 Zapovijesti tvojih neæu zaboraviti dovijeka, jer me njima oživljavaš.
Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
94 Ja sam tvoj, pomozi mi, jer tražim zapovijesti tvoje.
Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
95 Bezbožnici gledaju da me ubiju; a ja razmišljam o tvojim otkrivenjima.
De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
96 Svemu savršenome vidjeh kraj; ali je zapovijest tvoja veoma široka.
På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
97 Kako ljubim zakon tvoj! Vas dan mislim o njemu.
Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
98 Zapovijest tvoja èini me mudrijega od neprijatelja mojih; jer je sa mnom uvijek.
Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
99 Razumniji postah od svijeh uèitelja svojih; jer razmišljam o tvojim otkrivenjima.
Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
100 Mudriji sam od staraca; jer zapovijesti tvoje èuvam.
Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
101 Od svakoga zloga puta zaustavljam noge svoje, da bih èuvao rijeè tvoju.
Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
102 Od naredaba tvojih ne otstupam; jer si me ti nauèio.
Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
103 Kako su slatke jeziku mojemu rijeèi tvoje, slaðe od meda ustima mojima!
Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
104 Od zapovijesti tvojih postadoh razuman; toga radi mrzim na svaki put lažni.
Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
105 Rijeè je tvoja žižak nozi mojoj, i vidjelo stazi mojoj.
Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
106 Zakleh se da æu èuvati naredbe pravde tvoje, i izvršiæu.
Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
107 Poništen sam veoma, Gospode, oživi me po rijeèi svojoj.
Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
108 Neka ti bude ugodna, Gospode, dobrovoljna žrtva usta mojih, i sudovima svojim nauèi me.
La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
109 Duša je moja u ruci mojoj neprestano u nevolji; ali zakona tvojega ne zaboravljam.
Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
110 Bezbožnici su mi metnuli zamku; ali od zapovijesti tvojih ne zastranih.
De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
111 Prisvojih otkrivenja tvoja zavavijek; jer su radost srcu mojemu.
Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
112 Privolio sam srce svoje da tvori naredbe tvoje navijek, do kraja.
Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
113 Koji prestupaju zakon, ja na njih mrzim, a zakon tvoj ljubim.
De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
114 Ti si zaklon moj i štit moj; rijeè tvoju èekam.
Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
115 Idite od mene, bezakonici! I èuvaæu zapovijesti Boga svojega.
Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
116 Ukrijepi me po rijeèi svojoj i biæu živ, i nemoj me osramotiti u nadanju mom.
Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
117 Utvrdi me, i spašæu se, i razmišljaæu o naredbama tvojim bez prestanka.
Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
118 Obaraš sve koji otstupaju od naredaba tvojih; jer su pomisli njihove laž.
Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
119 Kao gar bacaš sve bezbožnike na zemlji; toga radi omilješe mi otkrivenja tvoja.
Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
120 Drkæe od straha tvojega tijelo moje, i sudova tvojih bojim se.
Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
121 Èinim sud i pravdu, ne daj me onima koji me gone.
Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
122 Odbrani slugu svojega na dobro njegovo, da mi ne èine sile oholi.
Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
123 Oèi moje èeznu za spasenjem tvojim i za rijeèju pravde tvoje.
Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
124 Uèini sluzi svojemu po milosti svojoj, i naredbama svojim nauèi me.
Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
125 Ja sam sluga tvoj; urazumi me, i poznaæu otkrivenja tvoja.
Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
126 Vrijeme je da Gospod radi; oboriše zakon tvoj.
Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
127 Toga radi ljubim zapovijesti tvoje veæma nego zlato i drago kamenje.
Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
128 Toga radi zapovijesti tvoje držim da su vjerne, na svaki put lažni mrzim.
Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
129 Divna su otkrivenja tvoja; zato ih èuva duša moja.
Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
130 Rijeèi tvoje kad se jave, prosvjetljuju i urazumljuju proste.
Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
131 Otvoram usta svoja da odahnem, jer sam žedan zapovijesti tvojih.
Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
132 Pogledaj me i smiluj se na me, kao što radiš s onima koji ljube ime tvoje.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
133 Tvrdi stope moje u rijeèi svojoj, i ne daj nikakome bezakonju da oblada mnom.
Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
134 Izbavi me od nasilja ljudskoga, i èuvaæu zapovijesti tvoje.
Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
135 Svjetlošæu lica svojega obasjaj slugu svojega, i nauèi me naredbama svojim.
La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
136 Oèi moje liju potoke, zato što ne èuvaju zakona tvojega.
Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
137 Pravedan si, Gospode, i pravi su sudovi tvoji.
Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
138 Javio si pravdu u otkrivenjima svojim, i istinu cijelu.
Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
139 Revnost moja jede me, zato što moji neprijatelji zaboraviše rijeèi tvoje.
Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
140 Rijeè je tvoja veoma èista, i sluga je tvoj veoma ljubi.
Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
141 Ja sam malen i poništen, ali zapovijesti tvojih ne zaboravljam.
Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
142 Pravda je tvoja pravda vjeèna, i zakon tvoj istina.
Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
143 Tuga i nevolja naðe me, zapovijesti su tvoje utjeha moja.
Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
144 Vjeèna je pravda u otkrivenjima tvojim; urazumi me, i biæu živ.
Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
145 Vièem iz svega srca: usliši me, Gospode; saèuvaæu naredbe tvoje.
Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
146 Prizivam te, pomozi mi; držaæu se otkrivenja tvojih.
Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
147 Pretjeèem svanuæe, i vièem; rijeè tvoju èekam.
Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
148 Pretjeèu oèi moje jutrenju stražu, da bih razmišljao o rijeèi tvojoj.
Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
149 Èuj glas moj po milosti svojoj, Gospode; po sudu svojemu oživi me.
Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
150 Prikuèuju se koji ljube bezakonje; udaljili su se od zakona tvojega.
De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
151 Ti si blizu, Gospode, i sve su zapovijesti tvoje istina.
Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
152 Odavna znam za otkrivenja tvoja, da si ih postavio zavavijek.
For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
153 Pogledaj nevolju moju, i izbavi me, jer ne zaboravljam zakona tvojega.
Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
154 Primi se stvari moje, i odbrani me; po rijeèi svojoj oživi me.
Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
155 Daleko je od bezbožnika spasenje, jer se ne drže naredaba tvojih.
Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
156 Milosrðe je tvoje, Gospode, veliko; po pravome sudu svom oživi me.
Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
157 Mnogo je protivnika mojih i neprijatelja mojih; ali ja ne otstupam od otkrivenja tvojih.
Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
158 Vidim odmetnike, i mrsko mi je; jer ne èuvaju rijeèi tvoje.
Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
159 Gledaj, kako ljubim zapovijesti tvoje, Gospode, po milosti svojoj oživi me.
Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
160 Osnova je rijeèi tvoje istina, i vjeèan je svaki sud pravde tvoje.
Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
161 Knezovi me gone ni za što, ali se srce moje boji rijeèi tvoje.
Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
162 Radujem se rijeèi tvojoj kao onaj koji zadobije velik plijen.
Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
163 Mrzim na laž i gadim se na nju, ljubim zakon tvoj.
Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
164 Sedam puta na dan hvalim te za sudove pravde tvoje.
Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
165 Velik mir imaju oni koji ljube zakon tvoj, i u njih nema spoticanja.
Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
166 Èekam spasenje tvoje, Gospode, i zapovijesti tvoje izvršujem.
Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
167 Duša moja èuva otkrivenja tvoja, i ja ih ljubim veoma.
Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
168 Èuvam zapovijesti tvoje i otkrivenja; jer su svi putovi moji pred tobom.
Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
169 Neka izaðe tužnjava moja preda te, Gospode! Po rijeèi svojoj urazumi me.
La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
170 Neka doðe moljenje moje preda te! Po rijeèi svojoj izbavi me.
La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
171 Usta æe moja pjevati hvalu, kad me nauèiš naredbama svojim.
Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
172 Jezik æe moj kazivati rijeè tvoju, jer su sve zapovijesti tvoje pravedne.
Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
173 Neka mi bude ruka tvoja u pomoæi; jer mi omilješe zapovijesti tvoje;
La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
174 Žedan sam spasenja tvojega, Gospode, i zakon je tvoj utjeha moja.
Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
175 Neka živi duša moja i tebe hvali, i sudovi tvoji neka mi pomogu.
La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
176 Zaðoh kao ovca izgubljena: traži slugu svojega; jer zapovijesti tvojih ne zaboravih.
Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
