< Psalmi 116 >

1 Milo mi je što Gospod usliši molitveni glas moj;
Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
2 Što prignu k meni uho svoje; i zato æu ga u sve dane svoje prizivati.
For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
3 Opkoliše me bolesti smrtne, i jadi pakleni zadesiše me, naiðoh na tugu i muku; (Sheol h7585)
Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)
4 Ali prizvah ime Gospodnje: Gospode! izbavi dušu moju!
Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
5 Dobar je Gospod i pravedan, i Bog je naš milostiv;
Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
6 Èuva proste Gospod; bijah u nevolji, i pomože mi.
Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
7 Vrati se, dušo moja, u mir svoj! jer je Gospod dobrotvor tvoj!
Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
8 Ti si izbavio dušu moju od smrti, oko moje od suza, nogu moju od spoticanja.
For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
9 Hodiæu pred licem Gospodnjim po zemlji živijeh.
Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
10 Vjerovah kad govorih: u ljutoj sam nevolji.
Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
11 Rekoh u smetnji svojoj: svaki je èovjek laža.
Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
12 Šta æu vratiti Gospodu za sva dobra što mi je uèinio?
Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
13 Uzeæu èašu spasenja, i prizvaæu ime Gospodnje.
Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
14 Izvršiæu obeæanja svoja Gospodu pred svijem narodom njegovijem.
Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
15 Skupa je pred Gospodom smrt svetaca njegovijeh.
Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
16 O Gospode! ja sam sluga tvoj, ja sam sluga tvoj, sin sluškinje tvoje; raskovao si s mene okove moje.
Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
17 Žrtvu za hvalu prinijeæu tebi, i ime Gospodnje prizvaæu.
Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
18 Izvršiæu obeæanja svoja Gospodu pred svijem narodom njegovijem,
Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
19 U dvoru doma Gospodnjega, usred tebe, Jerusalime. Aliluja!
i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!

< Psalmi 116 >