Psalmi 112

1 Blago èovjeku koji se boji Gospoda, kome su veoma omiljele zapovijesti njegove.

Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.

2 Silno æe biti na zemlji sjeme njegovo, rod pravednièki biæe blagosloven.

Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.

3 Obilje je i bogatstvo u domu njegovu, i pravda njegova traje dovijeka.

Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.

4 U tami sjaje vidjelo pravednicima od dobroga, milostivoga i pravednoga.

Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.

5 Blago onome koji je milostiv i daje u zajam! On æe dati tvrðu rijeèima svojim na sudu.

Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.

6 Jer neæe posrnuti dovijeka, pravednik æe se spominjati uvijek.

For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.

7 Ne boji se zla glasa; srce je njegovo stalno, uzda se u Gospoda.

For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.

8 Utvrðeno je srce njegovo, neæe se pobojati, i vidjeæe kako padaju neprijatelji njegovi.

Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.

9 Prosipa, daje ubogima; pravda njegova traje dovijeka, rog se njegov uzvišuje u slavi.

Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.

10 Bezbožnik vidi i jedi se, škrguæe zubima svojim, i sahne. Želja æe bezbožnicima propasti.

Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.