Psalmi 11

1 U Gospoda se uzdam; zašto govorite duši mojoj: “leti u goru kao ptica;

Til Sangmesteren. Af David. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: »Fly som en Fugl til Bjergene!

2 Jer evo grješnici nategoše luk, zapeše strijelu svoju za tetivu, da iz mraka strijeljaju prave srcem.

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette paa Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

3 Kad su raskopani temelji, šta æe uèiniti pravednik?”

Naar selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?«

4 Gospod je u svetom dvoru svom, prijesto je Gospodnji na nebesima; oèi njegove gledaju; vjeðe njegove ispituju sinove èovjeèije.

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENS Trone; paa Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

5 Gospod ispituje pravednoga; a bezbožnoga i kojemu je milo èiniti zlo nenavidi duša njegova.

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

6 Pustiæe na bezbožnike dažd od živoga ugljevlja, ognja i sumpora; i ognjeni vjetar biæe im dio iz èaše;

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmaalte Bæger.

7 Jer je Gospod pravedan, ljubi pravdu; lice æe njegovo vidjeti pravednici.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Aasyn!