Psalmi 105
1 Hvalite Gospoda; glasite ime njegovo; javljajte po narodima djela njegova.
Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
2 Pjevajte mu i slavite ga; kazujte sva èudesa njegova.
Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
3 Hvalite se svetijem imenom njegovijem; nek se veseli srce onijeh koji traže Gospoda.
Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
4 Tražite Gospoda i silu njegovu, tražite lice njegovo bez prestanka.
Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
5 Pamtite èudesa njegova koja je uèinio, znake njegove i sudove usta njegovijeh.
Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
6 Sjeme Avramovo sluge su njegove, sinovi Jakovljevi izbrani njegovi.
I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
7 On je Gospod Bog naš, po svoj su zemlji sudovi njegovi.
Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
8 Pamti uvijek zavjet svoj, rijeè, koju je dao na tisuæu koljena,
Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
9 Što je zavjetovao Avramu, i za što se kleo Isaku.
den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
10 To je postavio Jakovu za zakon, i Izrailju za zavjet vjeèni,
og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
11 Govoreæi: tebi æu dati zemlju Hanansku u našljedni dio.
idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
12 Tada ih još bijaše malo na broj, bijaše ih malo, i bjehu došljaci.
Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
13 Iðahu od naroda do naroda, iz jednoga carstva k drugome plemenu.
og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
14 Ne dade nikome da im naudi, i karaše za njih careve:
tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
15 “Ne dirajte u pomazanike moje, i prorocima mojim ne èinite zla.”
Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
16 I pusti glad na onu zemlju; i potr sav hljeb što je za hranu.
Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
17 Posla pred njima èovjeka; u roblje prodan bi Josif.
Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
18 Okovima stegoše noge njegove, gvožðe tištaše dušu njegovu,
De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
19 Dok se steèe rijeè njegova, i rijeè Gospodnja proslavi ga.
inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
20 Posla car i odriješi ga; gospodar nad narodima, i pusti ga.
Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
21 Postavi ga gospodarem nad domom svojim, i zapovjednikom nad svijem što imaše.
Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
22 Da vlada nad knezovima njegovijem po svojoj volji, i starješine njegove urazumljuje.
forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
23 Tada doðe Izrailj u Misir, i Jakov se preseli u zemlju Hamovu.
Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
24 I namnoži Bog narod svoj i uèini ga jaèega od neprijatelja njegovijeh.
Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
25 Prevrnu se srce njihovo te omrznuše na narod njegov, i èiniše lukavstvo slugama njegovijem.
Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
26 Posla Mojsija, slugu svojega, Arona izbranika svojega.
Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
27 Pokazaše meðu njima èudotvornu silu njegovu i znake njegove u zemlji Hamovoj.
De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
28 Pusti mrak i zamraèi, i ne protiviše se rijeèi njegovoj.
Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
29 Pretvori vodu njihovu u krv, i pomori ribu njihovu.
Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
30 Provre zemlja njihova žabama, i klijeti careva njihovijeh.
Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
31 Reèe, i doðoše bubine, uši po svijem krajevima njihovijem.
Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
32 Mjesto dažda posla na njih grad, živi oganj na zemlju njihovu.
Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
33 I pobi èokote njihove i smokve njihove, i potr drveta u krajevima njihovijem.
og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
34 Reèe, i doðoše skakavci i gusjenice nebrojene;
Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
35 I izjedoše svu travu po zemlji njihovoj, i pojedoše rod u polju njihovu.
og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
36 I pobi sve prvence u zemlji njihovoj, prvine svakoga truda njihova.
Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
37 Izvede Izrailjce sa srebrom i zlatom, i ne bješe sustala u plemenima njihovijem.
Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
38 Obradova se Misir izlasku njihovu, jer strah njihov bješe na nj pao.
Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
39 Razastrije im oblak za pokrivaè, i oganj da svijetli noæu.
Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
40 Moliše, i posla im prepelice, i hljebom ih nebeskim hrani.
De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
41 Otvori kamen i proteèe voda, rijeke protekoše po suhoj pustinji.
Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
42 Jer se opominjaše svete rijeèi svoje k Avramu, sluzi svojemu.
For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
43 I izvede narod svoj u radosti, izbrane svoje u veselju.
og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
44 I dade im zemlju naroda i trud tuðinaca u našljedstvo.
og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
45 Da bi èuvali zapovijesti njegove, i zakone njegove pazili. Aliluja.
forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
