Poslovice 4
1 Slušajte, djeco, nastavu oèinu, i pazite da biste poznali mudrost.
Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;
2 Jer vam dobru nauku dajem, ne ostavljajte zakona mojega.
thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.
3 Kad bijah sin u oca svojega mlad, i jedinac u matere svoje,
Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,
4 On me uèaše i govoraše mi: neka primi srce tvoje rijeèi moje, drži zapovijesti moje i biæeš živ.
lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;
5 Pribavi mudrost, pribavi razum; ne zaboravljaj i ne otstupaj od rijeèi usta mojih.
køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
6 Nemoj je ostaviti, i èuvaæe te, ljubi je, i hraniæe te.
slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!
7 Mudrost je glavno; pribavi mudrost, i za sve imanje svoje pribavi razum.
Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;
8 Podiži je i ona æe te uzvisiti, proslaviæe te kad je zagrliš.
hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;
9 Metnuæe ti na glavu vijenac od milina, krasnu krunu daæe ti.
den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
10 Slušaj, sine moj, i primi rijeèi moje, i umnožiæe ti se godine životu.
Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.
11 Uèim te putu mudrosti, vodim te stazama pravijem.
Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
12 Kad ushodiš, neæe se stezati koraci tvoji, i ako potrèiš neæeš se spotaknuti.
når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
13 Drži se nastave i ne puštaj, èuvaj je, jer ti je život.
hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.
14 Ne idi na stazu bezbožnièku i putem nevaljalijeh ljudi ne stupaj.
Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
15 Ostavi ga, ne hodi po njemu, ukloni se od njega i mini ga.
sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;
16 Jer ne spavaju ako ne uèine zla, i ne dolazi im san ako koga ne obore.
thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.
17 Jer jedu hljeb bezbožnosti i piju vino nasilja.
Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.
18 A put je pravednièki kao svijetlo vidjelo, koje sve veæma svijetli dok ne bude pravi dan.
men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:
19 A put je bezbožnièki kao mrak, ne znaju na što æe se spotaknuti.
Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
20 Sine moj, slušaj rijeèi moje, prigni uho svoje besjedi mojoj.
Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
21 Da ti ne odlaze iz oèiju; èuvaj ih usred srca svojega.
det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
22 Jer su život onima koji ih nalaze i zdravlje svemu tijelu njihovu.
thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
23 Svrh svega što se èuva èuvaj srce svoje, jer iz njega izlazi život.
Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
24 Ukloni od usta svojih opaèinu i od usana svojih nevaljalstvo udalji.
Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.
25 Oèi tvoje neka gledaju upravo i vjeðe tvoje neka se upravljaju pravo pred tobom.
Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
26 Mjeri stazu nogama svojim, i svi putovi tvoji neka su poravnjeni.
gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;
27 Ne svræi ni nadesno ni nalijevo, odvraæaj nogu svoju oda zla.
bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
