Poslovice 28

1 Bježe bezbožnici kad ih niko ne goni, a pravednici su kao laviæi bez straha.

Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

2 Kad se u zemlji zla èine, nastaju joj mnogi knezovi; ali kad se naðe èovjek razuman i vješt, ostaje dugo.

Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

3 Èovjek siromah koji èini krivo ubogima jest kao silan dažd iza kojega nestaje hljeba.

En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

4 Koji ostavljaju zakon, hvale bezbožnike; a koji drže zakon, protive im se.

Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.

5 Zli ljudi ne razumiju što je pravo; a koji traže Gospoda, razumiju sve.

Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

6 Bolji je siromah koji hodi u bezazlenosti svojoj nego ko ide krivijem putovima ako je i bogat.

Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

7 Ko èuva zakon, sin je razuman; a ko se druži s izjelicama, sramoti oca svojega.

Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

8 Ko umnožava dobro svoje ujmom i pridavkom, sabira onome koji æe razdavati siromasima.

Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

9 Ko odvraæa uho svoje da ne èuje zakona, i molitva je njegova mrska.

Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

10 Ko zavodi prave na zao put, pašæe u jamu svoju, a bezazleni naslijediæe dobro.

Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

11 Bogat èovjek misli da je mudar, ali razuman siromah ispituje ga.

Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.

12 Kad se raduju pravedni, velika je slava; a kad se podižu bezbožnici, traži se èovjek.

Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

13 Ko krije prijestupe svoje, neæe biti sreæan; a ko priznaje i ostavlja, dobiæe milost.

At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.

14 Blago èovjeku koji se svagda boji; a ko je tvrdoglav, upada u zlo.

Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

15 Bezbožnik koji vlada narodom siromašnijem, lav je koji rièe i medvjed gladan.

En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

16 Knez bez razuma èini mnogo nepravde, a koji mrzi na lakomstvo, živjeæe dugo.

Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.

17 Èovjek koji èini nasilje krvi ljudskoj, bježaæe do groba, a niko ga neæe zadržati.

Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

18 Ko hodi u bezazlenosti, spašæe se; a ko je opak na putovima, pašæe u jedan mah.

Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.

19 Ko radi svoju zemlju, biæe sit hljeba; a ko ide za besposlicama, nasitiæe se sirotinje.

Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

20 Èovjek vjeran obiluje blagoslovima; a ko nagli da se obogati, neæe biti bez krivice.

Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.

21 Nije dobro gledati ko je ko, jer za zalogaj hljeba èovjek æe uèiniti zlo.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

22 Nagli da se obogati èovjek zavidljiv, a ne zna da æe mu doæi siromaštvo.

Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

23 Ko ukorava èovjeka naæi æe poslije veæu milost nego koji laska jezikom.

Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

24 Ko krade oca svojega i mater svoju, i govori: nije grijeh, on je drug krvniku.

Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

25 Oholi zameæe svaðu; a ko se uzda u Gospoda, izobilovaæe.

Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.

26 Ko se uzda u svoje srce, bezuman je; a ko hodi mudro, izbaviæe se.

Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

27 Ko daje siromahu, neæe mu nedostajati; a ko odvraæa oèi svoje, biæe mu mnogo kletava.

Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

28 Kad se podižu bezbožnici, sakriva se èovjek; a kad ginu, umnožavaju se pravedni.

Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.