Poslovice 2
1 Sine moj, ako primiš rijeèi moje, i zapovijesti moje sahraniš kod sebe,
Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
2 Da pazi uho tvoje na mudrost, i prigneš srce svoje k razumu,
idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
3 Ako prizoveš mudrost, i k razumu podigneš glas svoj,
ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
4 Ako ga ustražiš kao srebro, i kao sakriveno blago ako dobro ustražiš;
søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
5 Tada æeš razumjeti strah Gospodnji, i poznanje Božije naæi æeš.
da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
6 Jer Gospod daje mudrost, iz njegovijeh usta dolazi znanje i razum.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
7 Èuva pravima što doista jest, štit je onima koji hode u bezazlenosti,
Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
8 Da bi se držali staza pravijeh, a on èuva put svetaca svojih.
idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
9 Tada æeš razumjeti pravdu i sud i što je pravo, i svaki dobri put.
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
10 Kad doðe mudrost u srce tvoje, i znanje omili duši tvojoj,
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
11 Pomnjivost æe paziti na te, razum æe te èuvati,
Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
12 Izbavljajuæi te od zla puta, od ljudi koji govore opake stvari,
idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
13 Koji ostavljaju prave pute da idu putovima mraènijem,
som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
14 Koji se raduju zlo èineæi, i igraju u zlijem opaèinama;
som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
15 Kojih su putovi krivi, i sami su opaki na stazama svojim;
de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
16 Izbavljajuæi te od žene tuðe, od tuðinke, koja laska svojim rijeèima,
idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
17 Koja ostavlja voða mladosti svoje, i zaboravlja zavjet Boga svojega.
der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
18 Jer k smrti vodi dom njezin, i k mrtvima staze njezine.
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
19 Ko god uðe k njoj ne vraæa se, niti izlazi na put životni.
tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
20 Zato hodi putem dobrijeh, i drži se staza pravednièkih.
at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
21 Jer æe pravednici nastavati na zemlji, i bezazleni æe ostati na njoj.
thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
22 A bezbožni æe se istrijebiti sa zemlje, i bezakonici æe se išèupati iz nje.
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
