Poslovice 11

1 Lažna su mjerila mrska Gospodu, a prava mjera ugodna mu je.

Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.

2 Kad doðe oholost, doðe i sramota; a u smjernijeh je mudrost.

Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

3 Pravedne vodi bezazlenost njihova, a bezakonike satire zloæa njihova.

Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

4 Neæe pomoæi bogatstvo u dan gnjeva, a pravda izbavlja od smrti.

Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

5 Pravda bezazlenoga upravlja put njegov, a bezbožnik pada od svoje bezbožnosti.

Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

6 Pravedne izbavlja pravda njihova, a bezakonici hvataju se u svojoj zloæi.

Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.

7 Kad umire bezbožnik, propada nadanje, i najjaèe uzdanje propada.

Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.

8 Pravednik se izbavlja iz nevolje, a bezbožnik dolazi na njegovo mjesto.

Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

9 Licemjer kvari ustima bližnjega svojega; ali se pravednici izbavljaju znanjem.

Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

10 Dobru pravednijeh raduje se grad; a kad propadaju bezbožnici, biva pjevanje.

Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

11 Blagoslovima pravednijeh ljudi podiže se grad, a s usta bezbožnièkih raskopava se.

Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

12 Bezumnik se ruga bližnjemu svojemu, a razuman èovjek muèi.

Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

13 Opadaè tumarajuæi izdaje tajnu; a ko je vjerna srca, taji stvar.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.

14 Gdje nema savjeta, propada narod, a pomoæ je u mnoštvu savjetnika.

Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.

15 Zlo prolazi ko se jamèi za tuðina; a ko mrzi na jamstvo, bez brige je.

Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.

16 Žena mila dobija èast, a silni dobijaju bogatstvo.

Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

17 Milostiv èovjek èini dobro duši svojoj, a nemilostiv udi svojemu tijelu.

Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.

18 Bezbožni radi posao prijevaran; a ko sije pravdu, pouzdana mu je plata.

Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.

19 Ko se drži pravde, na život mu je; a ko ide za zlom, na smrt mu je.

At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

20 Mrski su Gospodu koji su opaka srca; a mili su mu koji su bezazleni na svom putu.

De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

21 Zao èovjek neæe ostati bez kara ako i druge uzme u pomoæ; a sjeme pravednijeh izbaviæe se.

Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.

22 Žena lijepa a bez razuma zlatna je brnjica u gubici svinji.

Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

23 Želja je pravednijeh samo dobro, a oèekivanje bezbožnijeh gnjev.

Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

24 Jedan prosipa, i sve više ima; a drugi tvrduje suviše, i sve je siromašniji.

En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

25 Podašna ruka biva bogatija, i ko napaja, sam æe biti napojen.

Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

26 Ko ne da žita, proklinje ga narod, a ko prodaje, blagoslov mu je nad glavom.

Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

27 Ko traži dobro, dobija ljubav; a ko traži zlo, zadesiæe ga.

Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

28 Ko se uzda u bogatstvo svoje, propašæe; a pravednici æe se kao grana zelenjeti.

Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

29 Ko zatire kuæu svoju, naslijediæe vjetar; i bezumnik æe služiti mudromu.

Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.

30 Plod je pravednikov drvo životno, i mudri obuèava duše.

Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

31 Gle, pravedniku se na zemlji plaæa, akamoli bezbožniku i grješniku?

En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.